I Silkeborg er en konge født

Bevar gamle boliger og den danske krone

Det kan gøre mig glad, når der bliver set logisk og mine øjne fornuftigt på tingene. Tag familien i Løgager som har fået lov til at bibeholde det gamle stuehus, selvom de bygger et nyt. Det er godt nok, fordi at beboeren er over 80 år, og ejendommen er under generationsskifte.

Men tænk en gang Verner Pedersen (beboeren) har boet der i 60 år, og nu kan blive ved at fodre høns og dyrke urtehaven indtil den dag han får nok af dage! Jeg kan simpelthen godt forstå, at den 86-årige tidligere bondemand siger: ”Jeg er så glad”. Tak til plan-, miljø- og klimaudvalget i Silkeborg Kommune.

Jeg håber dog, at hvis bygningen er i god stand, når Verner (og andre i samme situation) tager herfra, så kan bygningen blive stående og bruges til Bed & Breakfast, teenagebørn eller udlejes. Det kræver bare en ny ændring, for jeg synes dybest set, det er vanvid, at huse bliver revet ned, selvom de velegnede til bolig.

 

Så studsede jeg lidt over artiklen: Danske priser stiger langsommere end de europæiske… Nu er det ikke sådan, at jeg har finger på pulsen omkring priserne i resten af Europa, men i teksten fremgår det f.eks. at det som får danskernes penge til at række længere er: prisfald på benzinen. Øh, undskyld!! ? Brændstof har da ikke været så dyrt, som det er lige nu, og i øvrigt har været længe!!

Det leder mig til en oplevelse, jeg havde, i en unavngiven butik, hvor jeg fandt et par sokker til DKR 59,50 – de var også fint prismærket med EUR 7,95 og SEK 79,50 og vist også den norske krone. Lige ved siden af lå nogle sokker magen til i en anden farve. De var prismærket EUR 7,95 og Kr. 79,50. Det studsede vi over og snakkede om, at det selvfølgelig var nemmere med kun én type kr., men at det umuligt kunne være anderledes end de andre sokker, og Euro’en jo ikke står i 10 danske kroner.

Farven passede lige lidt bedre til et par bukser datteren ville have, så det blev sidstnævnte, som blev taget med til kassen. Så spørger jeg ekspedienten, om de koster det samme, som de andre. Hun plotter det ind på kasse-apparatet og siger: ”Nej, de her koster 79,50 – men vi har jo også minus 20% i dag, så bliver det jo næsten det samme!”

Undskyld, er det bare mig, eller hvor er logikken i det. Hvis jeg havde taget dem, hvor prisen var i flere forskellige kroner, så kostede de kun 59,50 og kurs på Euro på omkring 7,50 – og jeg havde stadig fået 20% rabat oveni.

Skrevet den 20. september 2013

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Silkeborg er en konge født