Hvem er på plakaten…

Tør de folkevalgte?

Et – jeg er glad for at KV13 er afviklet. To – jeg er glad for det netop var nu, at der var valg, fordi politikerne virkelig forsøger at få borgernes opmærksomhed. Sager bliver bragt ud til flere ”lys”, det giver større indsigt for dem, som ellers kun koncentrerer sig om dagens almindelige trummerum.

Jeg er glad for, der er kommet fokus på undergravning af Silkeborg, nå, nej undskyld det er det nogen kalder udvikling af Silkeborg. Jeg synes, det er utroligt, at politikerne ikke får sparket højere opmærksomhed omkring beslutninger om større påvirkninger af byen før den helt store skovl næsten er i jorden. Landspolitikerne tog beslutningen om at Silkeborg skulle graves igennem for at få den midtjyske motorvej, i stedet for en stor smuk bro igennem ådalsområdet.

Derfor kære LOKALE politikere lyt til dem, som har sin daglige gang (og erhverv) i byen. Jeg synes, at John Menke (læserbrev) har lavet genistreger, og lad os få den fulde beskrivelse af ”JYLLANDS FØRSTE OVERDÆKKEDE MARKEDSPLADS”.  Det er praktisk at placere parkeringshuset der og ikke mindst alle de ulemper, der bliver skåret væk under processen.

Ville det ikke være stort, hvis Silkeborg var forgangskommune – både i at lytte til borgerne, tænke praksis og økonomi ind i fremtiden.  Jeg kan allerede se det for mig, det vil være nytænkning og trække folk til, som gerne ville opleve og se skønne Silkeborg på en anden og unik måde sammen med alt det andet, vi har at tilbyde vores turister og ikke mindst handlende billister fra nær og fjern.

Undskyld, mit sprogbrug: ”Det er ikke mindre end FANTASTISK at kombinere parkeringshus og attraktion med udsigt til endnu en attraktion: springvandet!”.  Tør Silkeborg?!

 

Manden hvis navn vi ikke skal nævne….

Efter denne fredag bliver jeg også lige nødt til at nævne en lille mand – hans højde på 165 cm. tænker jeg på. Han har været på stort set alles læber, medier og TV-kanaler. Hans søster har fortalt, at han ikke kunne finde på at tage den nemme løsning som den dansende engelske John Sergeant med nogenlunde samme kultstatus. Nej, for den danske deltager er opvokset med, at man gør opgaven færdig.  Han forsøger virkelig at lære de dansetrin, og han lytter til de råd, han får, selvom de er svære at føre ud i bentøjet.

Jeg kunne have forsvoret, at jeg ville skrive eller kommentere på netop dette program, som jeg sjældent kaster et blik på. Hurra for Allan Simonsen, for han tør!

Udgivet den 23. november – Midtjyllands Avis

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er på plakaten…