Gamle ting og minder må ej forgå

Sommerferie og studenter

Som så mange andre er jeg også inviteret til studentergilder deriblandt hos min guddatter, som satte punktum for studietiden med et 12 tal. Selvom der skrives og snakkes meget om, at pigerne klarer sig meget bedre end drengene på studierne, så har jeg kun læst om drenge med mange – rigtig mange – 12-taller. Blandt andet Jonas Balsby Kromand fra Silkeborg Gymnasium som fik fantastiske 26 og endda 6 fag på A-niveau.

Det er positivt at læse, at det ikke har handlet om at score 12 taller. Det er en sidegevinst, for det vigtigste Jonas tager med fra sin gymnasietid, er alle de gode venner, han har fået. Efter studenterfesterne drager Jonas på Roskilde Festivalen, som så mange andre unge danskere.

I dagens avis kunne man også læse, at netop festivaller er et af de foretrukne rejsemål blandt unge, fordi der i vores lille og skønne land findes et stort udvalg af musikfestivaler for enhver smag. Det er jo dejligt for den danske økonomi, at vi danskere bliver hjemme og bruger lidt penge. Og VisitDenmark anser det faktisk som et kvalitetsstempel over for udlændinge, at danskere nyder og dyrker de samme ting som dem.

Jeg må sige, at jeg ikke selv har tænkt, at ferie i ”Costa del baghave” er noget kvalitetsmærke. Vi havde i mange år kun råd til at tage på en-dags ture i Danmark. Så var det jo heldigt, at man boede i så lille et land, at det næsten ikke kan svare sig at overnatte andre steder end hjemme i sin egen seng. Det har heller aldrig været nogen udfordring for vores familie at køre langt i bil med ungerne. Vi har været så heldige at få børn med et godt og stort sovehjerte.

I år følger vi så statistikken med at holde ferie i Danmark, og heri er ingen af argumenterne: den korte rejseafstand, dejlig natur, det føles hjemligt, tæt på det hele eller ingen sprogbarrierer. Det er simpelthen fordi jeg er tvunget til at holde ferie på det allerdyreste tidspunkt at rejse udenlands og kassen med feriepenge er så godt som tom.

For at få prøvet lidt sprog af kan det da være, at vi bevæger os lige ned over grænsen – og når vi så er der alligevel, køber vi nok lidt vand med brus og snolder med hjem. Det er der ikke mange penge i for den danske statskasse.

 

Klumme MJA 25.06.2014

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gamle ting og minder må ej forgå