Sommerferie og studenter

Sprog og talemåder

Tegnsprog er blevet et selvstændigt sprog i Danmark. 20 år senere end i Sverige som det sidste land i Norden. I mange år ville jeg gerne lære tegnsprog og fulgte nyhederne på tegnsprog. Endelig tænkte jeg, det vil jeg gerne lære. Skuffet blev jeg, da jeg blev belært om, at det kun er personer, som var familie eller af andre årsager havde kontakt med døve. Så det opgav jeg for mange år siden. Nu kan det så være, at det, som anerkendt sprog, bliver muligt for alle at tage kursus eller uddannelse i det.

 

Så læste jeg artiklen om Gert Rune, som fik amputeret sit venstre ben som 16-årig på grund af knoglekræft. Og alligevel satte han det mål at gennemførte en ironman. Det gjorde han i 2011. Ironman er i sig en præstation. Når man mangler det ene ben, så er det en udfordring af de helt store. Gert Rune’s takker egentlig sit tidlige handicap og hans mors initiativ til at melde ham til svømning, for at få ham ud af sit ”dødvande” som genert computernørd.

 

Han havde aldrig fået modet til at finde den enorme figthervilje, han var slet ikke typen på at dyrke sport.

Som barn var han den sidste, som blev valgt til rundbold. Han havde det fint med sit lidt tilbagetrukne liv. Og efter operationen var det godt at flygte hen til computeren for ikke at føle sig ensom og ulykkelig. Da hans mor melder ham til handicapsvømning bliver det en altopslugende hobby, og han kommer på landsholdet og OL – og undervejs bliver han shippingelev hos Mærsk.

 

I det miljø han færdes i, finder han ud af, hvor vigtig en lektie det også er for at f.eks. gennemføre en Ironman. Hvor udviklende det er, at være i et miljø hvor der stilles høje krav til én og hvor meget et menneske kan udrette, hvis det virkelig vil. Som han også formulerer det: ”Der er stor set ingenting, der kommer af sig selv, bortset fra nullermænd”

 

Så må jeg lige komme med en negativ hik-op. Der er udviklet en ”Pensionist-pc”. Det er jo herligt med en meget enkelt maskine, så de ældre kan komme på nettet. Jeg bliver bare lidt harm, når man påkræves et månedligt serviceabonnement (udgift) for brug af PC og den tilhørende box. Det er selvfølgelig helt fint at betale for internetadgang, resten bør være et tilvalg. Hvis jeg køber noget til en forholdsvis høj pris, så ønsker jeg selv at afstemme min råderet og ikke være påtvunget en fast månedlig afgift mange år frem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferie og studenter