Noget at løbe for…..

Weekenden stod på kvinde løb, mandag løb et dyr ind i højre front af min bil, tirsdag ”løb” jeg med grise og så FrækFitness i dag…. med lidt løb ”ovenpå”.

Den gang jeg var ung, rettelse yngre, da hed det ”at løbe hjemmefra”. I avisen kunne jeg så læse om en 14-årig dreng, som ”gik” hjemmefra.  Det var en lille notits, dog er jeg sikker på, at optrinnet alligevel havde skabt stor røre i hjemmet. Selvom det smarte systemet med at spore en mobiltelefon ved det sidste modtagede signal via sendemast, så nåede knægten at vende tilbage i god behold ved fem-tiden om morgenen.

Alligevel kan sådan et lille skriv sætte tanker i gang hos mig. Hvad var det dog, der var så u-uholdeligt at man som 14-årig vælger at forlade sit hjem, uden at give besked. Hvad er han ked af? Jeg håber, at hans forældre kan hjælpe ham.

Som forældre kan det være svært at hjælpe. Vi forældre har jo selv været barn/ung, selvom det nærmest ikke at til at fatte, når ordsprog, vendinger og ufattelige velmenende ordstrømme vælter ud af vores mund. Så kan ens kammerats forældre måske virke mere forstående.

Et ordsprog, som er godt, er Mark Twains: Jeg har haft masser af bekymringer, – der var dog ikke mange, der blev til noget. Ofte bliver bekymringer meget mindre af at blive ”sagt højt”. Når man får sat ord på sine tanker og bekymringer, virker de bare pludselig anderledes og knapt så skræmmende.

Det er lidt lige som: Sandheden er ilde hørt.  En eller anden sætter ord på noget, som er blevet sagt eller gjort. Lige når man får det ”slået” i hovedet, så føler man sig ofte ilde berørt. Når man så har sundet sig lidt, så har man mulighed for at håndtere, agere på det eller bare sige pyt.

Vi laver jo fejl, ja og andre laver også fejl. Det skal der være plads til. Desværre er der mange, som bare får det skidt med, at alt ikke deres eget liv ikke foregår som i de perfekte ”udstillinger” i medierne? Vi må hele tiden lære af vores bekymringer og vores fejl. Når vi er kommet over / igennem dem, så har man en slags lykkefølelse.

Det er lidt lige som at løbe en tur. Man har bare ikke lyst til det. Når man kommer hjem, så tænker man fedt, at det er overstået.

Udgivet i MJA den 10. september 2014