Middelmådighed…

Hjælp jeg bliver også ældre

Ældreplejen er ofte et samtaleemne, og der er nogle ældre, som protesterer mod at lukke plejeboliger i Gl.Rye. Formand for Socialudvalget i Ry siger, at hun synes, det er herligt at de ældre protesterer. Samtidig kommer det også frem, at hendes ønske ikke er det samme som dem, som protesterer, og nu er det, at jeg allerede tænker: ”Ja, så kender vi allerede udfaldet af beslutningen.”

Nu arbejder jeg som ufaglært i et typisk kvindefag. Jeg er så heldig at have fået job i hjemmeplejen for et privat firma. (Det skal siges, at jeg tidligere har arbejdet som omsorgsmedhjælper for fysisk og psykiske handicappede.) Det er en opløftende at have et arbejde, hvor det ikke er profit, som er højeste prioritet.

Den taknemlighed og glæde jeg oplever på min arbejdsdag er meget givende for mig. Det er ægte glæde over de opgaver, jeg udfører. Dem, som jeg besøger og giver en hjælpende hånd, om det er med at lave aftensmad eller andre dagligdagsting, er taknemlige og glade for at få min hjælp. Det gør, at jeg føler mig oprigtigt værdsat, mere end jeg har gjort i nogle af min tidligere jobs i mit faglærte fag.

Det at arbejde i plejeområdet giver mig en del tanker på fremtiden – godt nok mest min egen fremtid. Jeg er i dag forholdsvis rørig og kan alting selv. Og når jeg tænker på min førlighed bare i forbindelse med min frosne skulder, så bliver jeg meget betænksom for min egen reaktion, hvis jeg som ældre får brug for meget hjælp til dagens fornødenheder.

Desværre er jeg er nemlig ret sikker på, at jeg som ”ukampdygtig” på mine ældre dage ikke vil være speciel tilfreds med, at andre blandt andet skal bestemme, hvornår jeg skal i bad, hvornår jeg skal spise min mad og ikke mindst, hvornår jeg rent faktisk er tissetrængende. Det er ikke nogen dans på roser at være ældre, når man ikke samtidig er rask og rørig.

Jeg er glad for mit job med mening, og jeg får tariffen intet mindre. Rent økonomisk er det ikke den store forskel i forhold til de seneste jobs, jeg er blevet tilbudt, hvor mine faglige kvalifikationer er langt større.

Jeg er taknemlige over for de mennesker på ”min vej”, som lukker mig ind i deres liv. Der er masser af ægte smil, glæde og grin på det meste af ”turen”.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Middelmådighed…