Løb uden motor

Middelmådighed…

Senest jeg hørte én sige: ”Jeg hader middelmådighed”, var på fjernsynet. Det var en ikke udøvende sportsmand, mere en af dem som skulle holde styr på tropperne. Han udtalte blandt andet, at han hadede at tabe og aldrig havde tabt til sine børn i spil – og i øvrigt ville gøre alt for at vinde, om det betød, at han blandt andet skulle snyde, det var ligegyldigt for ham.

Personligt har jeg heller aldrig tabt til mine børn i spil og fald jeg har, så har jeg ikke gjort det med vilje. Da jeg har hørt middelmådighed nogen gange på det seneste, kredsede mine tanker om: Hvad er middelmådighed egentlig?

Min konklusion er med ”ja-hatten” vil middelmådighed være omtrent ”godt nok” og med ”nej-hatten” er det ikke godt nok. Så er der en ting, der undrer med førnævnte mand fra sportsverdenen. Han vil snyde og bedrage for at vinde.  Er det ikke middelmådighed? Det er i hvert fald under lavmålet og så langt fra mine værdier.

Så er det at få 7 i forhold til 12 er middelmådigt. Hvem afgør, hvad der er bedst, hvis én har en stribe af 7-taller i forhold til en med fem 12-taller og så 2-taller i resten. (De få, som kun har 12-taller, udelader jeg lige af denne tese.) Karakterskalaen her skal oversættes direkte til selve livet. Hvad er afgørende for, om det er middelmådigt? Det kommer vel an på, hvad det skal bruges til?

I avisen kunne man også læse om teenagepiger som føler sig pressede af, at kun det bedste er godt nok. Som forfatteren siger: ”Det er vigtigt at gøre sig umage og få gode karakterer, men der er sandelig andre ting livet, der også er vigtige.” Altså, man kan stadig være konkurrencemenneske, hade at tabe og være den som af og til løber med middelmådighed.

Faktisk er jeg ret sikker på, at langt de fleste folk gerne vil vinde, være den første eller bedste. Det er vel der vi alle gerne vil stå: på æresskamlen med nr. 1 på. Personligt tager jeg den ikke for enhver pris.

Det er svært at gøre sig umage med alt i sit liv, arbejde eller familie. Og derfor bliver nogle ting, opgaver og situationer middelmådige, altså godt nok.

I livet og opgaveløsninger uden skolekarakterskalaen er det personligt, hvor ens 12-tals niveau ligger. Derfor er det svært at definere helt præcis, hvad middelmådighed er.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løb uden motor