Nye højdepunkter.

Snekørsel

”Sneflokke kommer vrimlende……”  Lørdag morgen stod jeg tidligt op. Arbejdsdagen kaldte.  Der var hvidt overalt, og det sneede stadig. Morgenmaden måtte jeg springe over. I stedet for de normale 20 min. var der 45 minutter til at nedlægge turen til Silkeborg fra Kjellerup.

Jeg kørte afsted med 50-60 km. i timen. Da jeg var ca. 300 meter fra Vinderslevholmvej svingede et par biler ud på vejen. Det var en okay afstand, tænkte jeg. Der gik dog ikke ret længe inden, at jeg måtte træde på bremsen. Deres tempo lå på 30 km. i timen eller derunder. På vej mod Resdalbakke overvejede jeg om jeg kunne overhale, det turde jeg dog ikke, da der var et spor på hver retning. Vejen trængte til en snerydning.

Efterhånden som vi sneglede os afsted, tænkte jeg gad vide, om man kunne komme op ad Resdalbakke med 25 km. i timen. Det lykkedes, og da vi kom rundt på toppen, tænkte jeg forsat på mine muligheder for at undslippe denne kolonnekørsel, som jeg kunne se pakke sig efter mig.

Tempoet var fortsat 25 km. i timen. Lige såsnart nålen sneg sig op tæt på 30 km. i timen – så var det sikker som amen i kirken, at vi skulle op at stå på bremsen. Så var det jeg tænkte positivt: ”Det er da rigtigt godt, sådan at få testet sine bremser hele tiden”.

Mine tanker kredsede fortsat, om det langsom farende motoriserede  kørtøj forrest. Mon det var Kristian Blødhat, som havde vovet sig ud denne herlige sneklædte morgen. I Kvicklykrydset kunne jeg komme rundt om de to biler. En nem manøvre med baneskift selv i snevejr.

Mit hoved blev drejet til venstre. Med mit blik og ansigtsmimik ville jeg gerne give udtryk for min frustration for de unødige længste 15 kilometer i mit liv til føreren af snegle-vognen. Hvad så jeg ? En forholdsvis ung mand på omkring 30-35 år med kortklippet hår og hans makker med flapperne fra hans russerhue langt nede over ørerne. Begge to med deres ansigter stift rettet fremad ud i krydset med det røde lys.

Hvis jeg havde opnået kontakt, havde jeg nok ikke opnået noget nyt. Til alle andre skal min opfordring lyde: Hvis det danske vejr byder, at man som billist kun kan køre 25-30 km. i timen, så skal DU ikke køre nogen steder, du skal lade politiet, brandvæsnet og millitæret tage sig af alt udkørsel.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye højdepunkter.