Turist legeplads

Fri

Det gør mig glad, at nogle sportsudøvere gør det til en dyd, at dyrke sport uden doping. Den 13. juni skal tre lokale bodybuildere og fitness-udøvere: Sofie Kildahl, Nick Brandt Thomsen og Michael Pulz Thagaard stille op til Danmarks eneste dopingfri konkurrence af slagsen.

For at sikre sig at alle deltagere er doping-frie skal de også testes…. Såmænd med løgnedetektor. Det forundrer mig – også selvom det er anerkendte amerikanske eksperter, som skal foretage testen. Hvis man er nervøs for at deltage i selve konkurrencen, kan det mon give udslag i løgnedetektoren i, at man testes positiv. Uden at vide noget konkret om det – tænker jeg det er mere logisk med en blod- eller urinprøve.

Friluftsspillet i Thorning præsenterer i år ”Vinden i Piletræerne”. Det er imponerende at 160 frivillige stabler en musical på benene år efter år. Hånden på hjertet kender jeg ikke fortællingen til bunds, jeg har dog hørt titlen mange gange, måske set lidt ud af øjenkrogen på fjernsynet.

Dog synes jeg, at det er skønt, at de har et ønske om at opføre en familieforestilling, så børnene kan lære Tudse, Rotte og Mulle at kende, da mange i min alder (forældre og bedsteforældre) allerede kender dem – derved vil den dyrerige fortælling leve videre.

På fredag har mange fri – og det er fars-dag og Grundlovsdag. Så bliver der i dagens anledning holdt en fest med kvinde-tema på Klosterlund Museum. Lidt skuren i ørerne – dog er der mening med galskaben for det er tema om at kvinder og tjenestefolk for 100 år siden fik stemmeret.

I Aqua er der tre unger i reden. Og i ude i det fri ved Tange kan man møde en voksen en af slagsen. Mon den er ude at levere kalve på Tange Søvej – Den skønne stork med de røde lange ben er i hvert fald set blandt køerne på en mark tilhørende Kim og Dorte Christensen.

Af forskellige årsager har jeg mulighed for at se storkene i fangenskab ret ofte, der er dog noget specielt at se dyr – generelt – i det fri. Jeg er ikke vild med slanger eller krybdyr. Og blev den anden dag lidt overrasket over min egen glæde af at se en snog i virkeligheden. Fortæl ikke til nogen, at jeg måtte tage billeder af den for at få nogen til at forklare mig, om det var en snog eller hugorm.

Skovmærker

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turist legeplads