Stærke sager

I vores lille familie har vi altid været til stærk mad . Ja, okay vi havde en nedtrapning, da ungerne var små….

Inden vi flyttede ind i 1992 kom vores venner og hjalp med at sætte huset i stand. OG som det sig hører og bør, skal man jo give lidt mad til maven. Vi havde tilsluttet komfur, så det blev til hjemmelavede pizzaer. Selvfølgelig også den CHILLI-STÆRKE. Min venindes kæreste var nyt i slænget – og proklamerede, at han var så glad for, at der endelig var nogen, som kunne lide stærk mad.

Vi var godt i gang med pizzaerne, og den stærke kommer frem. Den unge mand måtte i hast rejse sig fra bordet og krybe til korset om, at den nok lige var stærk nok for ham. Hvilket udløste :”Bok bok bok… boekkk –  bok bok bok ..” (Den lyd høns kommer med)…. Så var han nede både med røde ører og indianerkulør.

Denne anekdote fik nogen år senere en anden god stærk historie med sig. Min veninde, som jeg erhvervede ved min første gang til gymnastiktræning i vores lille by, og hendes mand var forbi for at spise Chilli-con-carne – Der var 3 af de egen importerede Peberoncini i retten – de er ca. 0,5 cm lange, tørrede og røde som tomatsaucen i Ccc.  Det er den type, hvor du ikke skal røre med fingrene og bagefter klø dig i øjet – og for mænds vedkommende gå for sig selv og holde sin bedste ven i hånden.

Vi sad og spiste – snakken gik godt! Umiddelbart bemærkede jeg ikke, at min veninde ikke bidrog med så meget  til samtalerne på et tidspunkt. (For jeg snakker selv meget…) Da jeg tog min tredje portion, kom den ene af Peberonicini’erne til syne på min tallerken. “Hov ja, I skal ikke spise de ret stærke chilli. Det er sådan her, de ser ud” fortalte jeg alt imens, jeg tog den fra på kanten af min tallerken. “Dem skal I bare tage fra”.

Et langt suk lød fra min venstre side – det var min veninde – Hun følte hele hendes mund og krop den brændte. Halvkvalt kom der fra hende: “Jeg spiste en, og det begyndte at brænde og nu er det blevet værre!!”-  kort pause – imens hun tog en slurk fra sit glas: “Jeg turde ikke sige, at maden var stærk, jeg ville jo ikke være en kylling!!” – Jeg mener, at hun blev tilbudt et glas mælk for sin tilståelse!!

Nu er Chilli Claus jo virkelig kommet i vælden – og vi er så småt ved at være tilbage på stærk-mad-stien igen. Jeg har lavet en chilli snaps. Og udover vi laver forskelligt stærk mad, så  vil vi også gerne udfordres af andre. Så der bliver købt alle mulige chips, nødder og chokolade. Der er ikke nogen, som har gjort det store indtryk på os. Sidste gang vi var ude at handle købte min husbond en pose chokolade med lakrids – og jeg kommunikerede til ham, at han ikke skulle tage hul på den, uden jeg var der – for så fik jeg jo ikke nogen. Nuvel til hans forsvar nåede jeg at få 2 måske 3 fra den pose.

Den anden aften hvor jeg kom hjem fra arbejde omkring 23.30 – Observerer jeg,  samtidig med jeg pakker min arbejdstaske ud, at der på bordet er en pakke  chokoladekugler med lakrids – fra Chilli Claus. Aha, tænker jeg, nu tror han igen, at han skal æde en hel pose uden, jeg får nogen – Så jeg tager straks to ud af pakken og propper straks den ene i munden, imens jeg knokler videre med mit forehavende….

Holi makoroni…. tak for kaffe. Vindstyrke 12, det tror jeg nok lige!!!! Og det er ikke en gang den stærkeste!! Den er god!!

Det er nok første gang i mit liv, at jeg ikke bare kastede nummer to chokoladekugle i kraniet. Jeg tog pænt en pause!! Nu kan en pakke lakrids med chokoladeovertræk holde lidt længere i det lille hjem.