Rask eller tabu

Rød morgen

Desværre hentyder min overskrift ikke til det smukke vejr, vi har haft i snart en måned. Hvor vi både er vågnet op til en flot rød himmel og lagt i seng med en lige så smuk rød ”maleri”. Dette var desværre en trist rødglødende morgen.

 

Mit vækkeur er ikke lyden af hylende tone – den står på P4 – (det er tilfældigt, at det lige er der den radiokanal, og har intet med min alder at gøre). Så radioavisen tonede ind i min søvn med ”Svinkløv Badehotel er brændt ned i nat…..” Så er det, man ikke har lyst til at åbne øjnene efter nattens søvn og håber, at det er et mareridt.

Faktisk blev jeg lysvågen og ked. Mine tanker farede til mit eneste besøg og lyden af mine egne trin hen over trægulvet, og mit nysgerrige blik på deres smukke porcelæn og ikke mindst den idylliske indretning. Vi var kun på kort visit og aftalte med vores venner, at vi ville komme igen på et tidspunkt, hvor vi havde tid til at sidde at nyde kaffe og kage. Min veninde havde også en drøm at holde sin runde fødselsdag på det historiske strandhotel. Vi nåede det ikke.

 

Det er selvfølgelig vigtigt, at ingen menneskeliv gik tabt i branden. Dog er det et kæmpe tab for både indehavere, forpagter og det nordjyske område. Det er virkelig et stort stykke af dansk kulturhistorie som endte i flammerne.

Selvom jeg ikke har haft personlige oplevelser som sådan med Svinkløv Badehotel, så er jeg en af dem som har ”ædt” sæsonerne med serien Badehotellet. På en eller anden måde var studieoptagelserne i Albertslund kommet til at være lig med Svinkløv kulturen’s historiske dage.

 

Historier blev der sikkert også fortalt ved elevfesten på Silkeborg Gymnasium – 30-års jubilæum – En del af dem på billedet fra 1986 har jeg gået i parallelklasse med på Dybkærskolen. Og et par af dem var portrætteret i artiklen. Det er generelt hyggeligt at høre/læse om, hvordan det er gået med dem, man har mødt igennem sin ungdom.

Personligt støtter jeg altid op omkring jubilæumsfester (ofte som idémager/arrangør). Jeg kan ikke lade være. Udover at det altid har ligget naturligt for mig at koordinere og organisere alt muligt. Så er det bare spændende, at høre om episoder i folks liv, som gjorde, at livet måske tog en uventet drejning. Og de er endt, hvor de er nu.

Svinkløv Badehotel - Vi ser frem til at hotellet bliver genopbygget!!

Svinkløv Badehotel – Vi ser frem til at hotellet bliver genopbygget!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rask eller tabu