Som barn var en af mine oplevelser med mangel på penge, telefonen skulle ikke bruges til unødige opkald – Såsom: ”Skal vi lege i dag?”, ”Kommer du ikke lige over til mig?” eller ”Skal vi tage på legepladsen?”. Det var simpelthen dyrt at ringe.

Min mor har fortalt om knaphed i hendes barndom. Her gav manglen på penge sig i hendes familie sig udtryk med slæbesild. Hele ugen blev en sild ”trukket” hen over rugbrødsskiven – Så den fik smag af sild. Og sidst på ugen fik faderen en sildemad, og var børnene heldige, fik de også et lille stykke på deres rugbrødsskive.

 

Det, som fik mine tanker til ”at flyve” tilbage til ovenstående, var: ”Det demente samfund”, af Michael Böss som frygter, at vi med vores jagt på effektivitet og økonomisk tænkning alene ikke skaber livsduelige mennesker.  Blandt andet farten på udviklingen på mobiltelefoner og de sociale medier, gør os travle med at ”være på” lige nu. Det gør det sværere at finde tid til at reflektere og se bagud.

Hans frygt er, at vi mister de kvaliteter i det danske samfund, der blev skabt nedefra efter 1864, hvor græsrødderne skabte andelsbevægelser og andre demokratiske institutioner tæt på den enkelte.

Som mennesker er vi alle et produkt af historien. Men vi kan også selv være med til at skabe historien.

 

Vi skal huske på, der en grund til, at vi teknologisk og økonomisk er, hvor vi er nu. Der er blevet knoklet i generationer for vores virkelighed. Alt for meget i dagens Danmark bliver taget for givet.

Førhen var det must at tjene pengene, før man købte noget. Bevidstheden, om at regningen skulle betales, levede. Der var ikke noget sikkerhedsnet som fagforening, SU og kontanthjælp. Hvis ikke man havde et arbejde, var der ingen penge at købe for.

I dag optager man kvik-lån uden større tanke om hvor pengene skal komme fra til tilbagebetalingen. Det er selvfølgelig positivt, at vi er rigt samfund, hvor folk ikke behøver at leve af slæbesild og kan kontakte andre når tanken strejfer os uden at kigge ned i vores pung.

 

Vi skal lære og huske grundprincipperne for at overleve. Lige som små børn ikke skal spørges -når mor/far henter junior hos dagplejemoderen i regnvejr – ”Vil du have sandaler eller gummistøvler på?” Som barn skal mor/far jo lære dig, hvad der er mest hensigtsmæssigt i givne situationer.