Set fra en vinkel, er jeg stolt over den skole jeg tilbragte min barn- og spæde ungdom er forgangs-skole med totalt rygeforbud. På den anden side så er jeg imod forbud. Og alligevel tænker jeg også, vi har jo gjort det ulovligt at køre uden sele, fordi du kan risikere at blive slået ihjel. Vi bliver jo hele tiden klogere.
Jeg bliver lige nødt til at smide en anekdote ind omkring rygning. Som jeg har fået fortalt af en ryger. Rygeren er ude hos en lægeprofessor i forbindelse med sin kræftsygdom. Så spørger lægen: “Er du an-alfabet?” Hvortil rygeren svarer: “Det skulle jeg ikke mene, jeg har haft Dybkærskolens bedste dansklærer Fru Bendtzen”. Lægen: “Så er du en af de værste an-alfabeter!” Og han fortsatte: “Rigtige an-alfabeter har den undskyldning, at de rent faktisk ikke kan læse sætninger. Du kan læse det! Du forstår bare ikke budskabet.” (Det var henvisning til de “grimme” tekster og billeder, der er på cigaretpakker)
Nu har jeg også en holdning til at arbejde sammen med rygere. Jeg har efterhånden været på mange forskellige arbejdspladser, både dem med rygeområder og dem kun med røgfrit kontor. Det er ikke kun det at være generet af røgen. Det er også det, at de kollegaer ofte ikke yder så mange arbejdstimer, som os andre ikke-rygere. Det er fint med mig, hvis rygerne kan tælle og gange med 7, hver gang de går ud for at ryge.
Det er op til folk selv, om de vil ryge. Jeg mener ikke, at vi skal fryse dem ud af vores samfund. Der er trods alt folk, som gør værre ting end at ryge. Såsom pædofili, børnemishandling og stikker af fra dødsulykker.
Det er altid svært at sikre sig, at regler og lover bliver overholdt, der vil altid være nogen som omgås dem. For nogen kommer der en alvorlig konsekvens af deres handlinger, og så er det ofte for sent. Jeg kan sagtens forstå, det er svært at fatte, når man står med det hvide tobaksrør mellem læberne, er ved at sætte ild til den og tage det første sug af den.
Derfor er det nogen gange, at man har brug for at få hjælp til at lade være. Det er da hyggeligt, at stå at småsludre i læ ude i rygeskuerne. Jeg har hentet kollegaer derude og blevet hængende et øjeblik, selvom jeg ved, passiv-rygning er endnu farligere.
En ting er sikkert – ingen af os finder en krukke med guld for enden af regnbuen – ej heller evigt liv.
