Når man nu som jobsøgende er i gang med at finde job på nettet, så støder man på de sjoveste, umulige og utrolige jobtitler.
Jeg har aldrig interesseret mig for jobtitler, det, der er vigtigt for mig, er, om det er god arbejdsplads gerne med skønne kollegaer! Som jobsøgende skal jeg hele tiden forholde mig til de her titler. Og hvorfor så ikke få det mest muntre ud af det!
I min jobsøgen er jeg blandt andet stødt på denne:
Kan du håndtere et strygejern af de helt store – så er jobbet vel dit!!
Det er et job sendt til mig, da jeg er tilmeldt en (af mange services) for at få forslag sendt til min in-box. Ja, og nok også lidt nysgerrig af natur. Så jeg skal da lige se, om det er jobbet for en husmor med et godt håndelag, selvom jeg ingen intentioner har om at flytte til Næstved for at få job.
Da jeg slår jobbet op giver det faktisk mening, det er en, som kan lægge asfalt med en af de helt store maskiner, som jo åbenbart også hedder strygejern.
Jeg kan rigtig godt lide, når arbejdsgiverne er kreative, finurlige eller ligefrem sjove i deres job-annoncer.
Du har flere mål som køkkenkonsulent…..
Nu har jeg lige ledt efter en af de sjove – uden held dog – men det var nogen , som havde “Flotte kasser” og manglede en til at håndtere dem… – jeg mener, at det var et firma, som hedder Dynaudio.
SUK
Dog må jeg komme med et dybt suk – efter at der ikke er mangel på folk som skal i job, så er arbejdsgiverne blevet noget nonchalant med at give et – efter min mening – ordentligt svar. (ordentligt som i menneskeligt)
Et svar tilbage på ansøgning sendt til HR-afdelingen kan lyde: “Vi vil gennemgå ansøgninger løbende, men har du ikke hørt fra os inden 30 dage, er du ikke kommet i betragtning til stillingen. Og du kan dermed betragte det som et afslag. (Vi sender ikke yderligere afslag ud).”
Og efter at man har været til samtale – og der har vel været 3 – 6 til samtale – ja så bliver der sendt mail som afslag – Jeg troede, at det var almindelig god pli at ringe til dem som har været til samtale. MEN end ikke en sang fra de varme lande, kan man få.
DGI Midtjylland tog sig dog ulejligheden at ringe og give et pænt afslag. Jeg har forståelse for, at firmaerne har travlt, dog synes jeg, en gensidig respekt er på sin plads.
I skrivende stund sidder den naive blåøjede blondine og tror på at det næste opkald i værste fald er et respektfuldt afslag og IKKE bare “Held og lykke i din videre jobsøgning” i mail-boxen!!
Det er faktisk ikke noget nyt, jeg er født på Fyn, Danmark. Der er dog noget i min opførsel som gør, at jeg efter diverse undersøgelser nærmest med sikkerhed kan sige at jeg er dansker.
Blandt andet har sprogprofessor Niels Davidsen-Nielsen skrevet at danskerne mangler gode manerer og høflighedsfraser, når de færdes i det offentlige rum. Han peger på, at det måske en mulig grund kan være, at vi føler os høflige, men mangler sproglige standardformuleringer til at give udtryk for det.
Da jeg i midtfirserne kom hjem fra England, lod jeg mærke til at jeg manglede ordet please og den større frekvens af tak, når jeg skulle bestille mad eller købe noget i en butik. Jeg husker dog ikke, at det tog mig ret lang tid til at tillægge mig den danske jargon.
Vores direkte tilgang til andre folk og samtaler smitter af på den måde, vi opfører os. Ofte uden høflighedfraser går vi direkte ind i vores samtaler uden udenomssnak.
Jeg har altid været meget direkte, det er først i de senere år, at jeg er begyndt at tænke over, hvad der kan ske….
Når jeg møder nogen, jeg kender – hanner (mænd) med deres hustruer – det er uanset alderen på han’en!! Så sker det! Lad mig slå fast, at jeg opvokset i en drenge-klike, så jeg bare rigtig dårlig til at “læse” kvinde-“sproget” – men jeg øver mig….
Goddag – Tegning: venligst “lånt” fra nettet. Da jeg af gode grunde ikke selv havde et foto…
Lidt for-info: Den anden dag var jeg ude at løbe med min veninde. Og vi støder på en hundeluftende ældre mand, som får et kort hej – og min veninde bemærker også, at han kigger genkendende på mig. Min hukommelse er ikke så stærk, men jeg erindrer dog at jeg kender ham fra mit job i 90’erne hos Nybolig. En som jeg har haft mange samtaler med. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har hilst så overfladisk på ham.
Forleden ser jeg i posthuskøen selvsamme mand, og jeg vil da være høflig og hilse “rigtigt” denne gang. Da jeg har klaret mit ærinde, vender mig går i retning af ham i køen. Jeg starter med et frejdigt “Hej…” samtidig med at jeg fortsætter min ordstrøm, udstøder hans kone, som står et skridt foran ham i selvsamme kø, et hej. Hende havde jeg ikke set, så jeg nikker til hende imens min talestrøm fortsætter henvendt til manden. Jeg mener også at erindre, at jeg smiler inden jeg retter blikket tilbage på hendes husbond….
Vi får hurtigt afklaret, at han var hundelufteren, og at det var længe siden. Da jeg får øje på, at hans ene øje er blåt, det kommenterer jeg komiker-agtigt, med et kæmpesmil på læberne og henvendt til ryggen af hans kone i håb om respons eller bidrag til samtalen.
– Så er hun nu begyndt at slå dig?
-Ja, siger han og fortsætter smilende- Jeg har fundet ud af, at hun slår lige så hårdt, som hun er skrap!! Og vi smågriner lidt. Nu har jeg en forventning om at hun ville vende sig om og deltage i samtalen. Han skynder sig at tilføje:
– Nej, jeg har fået fjernet lidt af øjenlågene…. han fortæller videre, og viser mig, at han også skal have fjernet hud ved det andet øje, da det generer ham, når han skal se!
Hustruen har under hele samtalen ikke har ikke sagt et ord, eller vendt sig om, imens jeg febrilsk prøver at finde ud af, hvad hun hedder. Ja, da jeg stadig ikke kan huske mandends navn, som jeg oftest havde snakket med, når han var forbi Nybolig. Så var det en umulig multitasking: at komme i tanke om navne samtidig med, at jeg prøver at føre en samtale.
Og så er det, at hun træder et skridt tilbage, imens hun drejer sig rundt, og river de to pakker ud af hånden på sin mand og vender sig tilbage i køen uden et ord.
Jeg prøver at glatte ud, så jeg spørger, hvad de er på posthuset med. Han fortæller beredvillig, at hustruen har syet nogle bestikholdere, som nogen har bestilt hos hende.
– Det lyder da spændende, det bliver der måske brugt meget tid på?, siger jeg til hendes ryg – her ville jeg jo gerne kunne have husket hendes navn, men ak…. og hendes mand svarer mig.
Vi smal-talker ganske lidt mere og nu er hustruen åbenbart færdig med sine postærinder og uden at kigge på sin mand, skridter hun ud af køen og fortsætter i en anden retning. Postafdelingen ligger lige ved siden af bageren. Jeg kigger på ham og siger med et smil.
-Nå, nu vil hun nok have kager til kaffen!!
Han drejer hovedet og får øje på hendes raske skridt væk. Imens han skynder sig efter hende får han mumlet et-eller-andet. Jeg når at opfatte, at det er noget med, at de lige har fået kaffe….
Jeg står lige et øjeblik og kigger efter ham i hælene af hende forsvinde ud af svingdøren!!
Der er det jeg igen minder mig selv om:
– Marianne, uanset hvad, når du snakker med en mand, og han har sin kone eller kæreste med, så HUSK HUSK HUSK at hilse på hun’en!! Ikke kun et nik – nej stop din talestrøm og fyr en lille høflighedsfrase af til hende – …..så har du formodentlig glemt, hvad det var du ville sige til hannen!!… – men han har ikke en sur hun efter en samtale med dig!!
Jeg vil dog fortsætte med at være høflig, når jeg har mulighed og tid til det. Hilse og snakke kort eller længe med alle dem, jeg kender! Hvis jeg ikke hilser, så er det sikkert, fordi jeg ikke har fået øje på dig eller mine tanker er et andet sted.
Nu er jeg fra en generation, hvor vi rent faktisk havde geografi ! Men af og til så opstår der forvirring og tvivlen kan tilgå!!
Da jeg pt. er jobsøgende, får jeg tilsendt forskellige forslag til hvor at henvende min opmærksomme pen imod!! Der er da en del tillokkende jobopslag og nogle får mere opmærksomhed end andre.
Det her fik min nysgerrighed, og så var det lige at jeg lige ville sikre mig at det var et job i nærheden af min bopæl i Silkeborg kommune!
Ligger Gladsaxe kommune virkelig i Silkeborg??? OG læg mærke til hvilken jobbank som har lavet opslaget!!
Efter mange opfordringer gør jeg alvor af at lave en blog, hvor jeg deler min erfaring/viden med alle jer, som har lyst til at “blive klogere”…..
Da jeg stod på vægten efter en uge på kur, stod den på 1,3 kilo mere end jeg troede, jeg mente, at jeg vejede. (dog ikke denne vægt – har en fin digital én)
En af de ting, som folk spørger mig om – da jeg har tabt omkring 13% af min vægt… lyder lidt bedre – jeg har tabt mig omkring 10 kilo. Og det var ikke svært, jeg har ikke følt sult undervejs. Jeg har spist morgenmad, formiddags snacks, frokost,eftermiddags snacks med min kaffe og så dejlig aftensmad.
Jeg har KUN én gang før i mit liv kunne tabe mig. Jeg er typen, som mandag morgen har bestemt mig for at gå på kur – og inden vi når frokost, så kommer jeg i tanke om det, når jeg har proppet mig med formiddagskage og lidt slik. “Det er da godt nok ærgerligt, Marianne – så må du vente til næste mandag med at starte på kur!!”
Jeg elsker kage og søde sager!! – Her et foto af et KÆMPE stort stykke kage indtaget på ferien i USA – Cakefactory – tror jeg det hed!!
Dråben denne gang var at der under ferien i USA var sneget sig en kæmpe kvinde ind på vores familie-fotos. “Hold så k…, hvem er det som står sammen med din mand og børn,” tænkte jeg – tror også jeg nævnte det….
Vi kom hjem fra ferie en lørdag, og mandag morgen var jeg klar. Jeg vejede mig ikke inden, jeg startede kuren. Vejede 1,3 kilo mere end jeg forventede, da jeg steg på vægten efter en uge og en dag. Men i de efterfølgene uger tabte jeg mig fra 1 og op til 2 kilo pr. uge. Nu vejer jeg mig hver tirsdag.
Min veninde pt. bosat i USA har tabt 8 kilo med Jorge Cruise, en amerikansk slanke/sundheds-guru. Det var meningen, at jeg ville købe hans bog, inden vi rejste hjem….
Min fortroelige og mest savnede veninde har været min skype-guide undervejs, når jeg lige har været i tvivl om, det jeg var klar til at putte i munden, var noget som stod på Cruise’s “minus-liste”. Det, som betød noget for mit valg af type for kur, var, at Cruise siger, at man må spise alle slags nødder, uden de store begrænsninger…. og jeg ææælsker altså bare den knasende og sprøde forholdsvis sunde slik/snack.
Desværre har jeg ikke den facitliste og opskrifter på de måltider, jeg har spist undervejs.
Sådan så mit morgenmåltid ud, da jeg startede kuren.
Det jeg har holdt mig til, er at jeg har måtte spise:
Nødder, kød, fisk og mejeriprodukter (og ikke for meget frugt, da det indeholder sukker)
Det der var på “Nej tak” listen:
Hvidt brød, sukker, pasta, ris, kartofler.
Derudover så spiser jeg også mindre. Førhen så mit spisemønster nogenlunde sådan her ud.
Morgen….. hvad!!! Jeg er for træt og jeg skal skynde mig på arbejde!!
Frokost….. jeg skal lige nå at …… eller.. tror ikke jeg har plads til mere – efter det store stykke kage i formiddag….
Aftensmad…. ja da – og gerne en stor tallerken fuld…. og flere potioner
Så var der ofte eftermiddagskaffe med tilhørende kage – en kollega havde måske bagt en kage til formiddagskaffen, og selvfølgelig skulle jeg lige have snolder og kage til aftenskaffen…
Ekstra gang i motionen – Gå evt. 1 time istedet – skiftevis 1 min. almindelig gang og 1 min. hurtig gang – hvis du gør det rigtigt – så sveder du efter 1 time, det er helt sikkert.
Derudover så satte jeg mine løbe-frekvens op pr. uge. Tidligere har jeg løbet 2 gange om ugen 5-7 km. (på en god uge)….
Nu løber jeg mindst 3 gange om ugen – og jeg løber 25 km. om ugen – Jeg skal nå 100 kilometer hver måned. Det er lykkedes undtagen den måned, hvor jeg tog beslutningen om de 100 kilometer, der blev det til 98+ kilometer. Bonusinfo: Hvis jeg ikke har mit løbeur på – så tæller det ikke
Dog har jeg klokket i mit ur til intervalløb i løbeklubben, så jeg har fået længden fra en af de andre…. så ingen regler uden undtagelser!!
Frokost forslag – avokado med hytteost, blåbær, mandler, ost med hjemmelavet hybenmarmelade (som jeg har fået af en skøn veninde) – hertil kaffe !
Frokost forslag, 3 slags ost, æg, ½ skive grov rugbrød, tun og lidt druer! Hertil et glas juice.
Jeg har ikke sultet på noget tidspunkt. Avokado, hytteost og tun har ofte været en del af min frokost, ikke nødvendigvis alle tre dele hver gang.
En gang om ugen spiste jeg lige det, jeg havde lyst til. En hel dag, hvor jeg slet ikke tænkte på, hvor meget jeg spiste eller om der var pasta, brød eller ris til maden.
Aftensmad på en slankeaften- brød til dem som ikke kan undvære det!! – hakke-johnnys med bløde løg – og så Madsens salat: letkogte grønne bønner, stegte bacontern og fetaost. (kan serveres både kold og varm)
Jeg sagde vist, at det var nemt….det er det, hvis “you put your mind to it”. Det er det, jeg har gjort. OG jeg fortsætter med at leve i den retning. Det vil sige, jeg holder mig IKKE fra hvidt brød, pasta, ris, kartofler… og heller ikke sukker…. Her i december er der blevet indtaget en del finskbrød og alle de andre mange skønne julekager!!
Da jeg erhvervede denne smukke gamle kagedåse – fortalte kvinden, som solgte mig den, at hendes mor hver jul havde bagt 4 slags småkager. Jeg aldrig før set denne indretning i en kagedåse. Derfor er min tradition nu, at jeg skal bage 4 slags julesmåkager til min familie (og dem som kommer forbi til hygge-kaffe) – Forstår ikke hun kunne nænne at skille sig af med, men jeg er SÅ glad for den!! Tak for det kære ukendte loppe-sælgende-kvinde-i-Holstebro!!
