Weekenden stod på kvinde løb, mandag løb et dyr ind i højre front af min bil, tirsdag ”løb” jeg med grise og så FrækFitness i dag…. med lidt løb ”ovenpå”.

Den gang jeg var ung, rettelse yngre, da hed det ”at løbe hjemmefra”. I avisen kunne jeg så læse om en 14-årig dreng, som ”gik” hjemmefra.  Det var en lille notits, dog er jeg sikker på, at optrinnet alligevel havde skabt stor røre i hjemmet. Selvom det smarte systemet med at spore en mobiltelefon ved det sidste modtagede signal via sendemast, så nåede knægten at vende tilbage i god behold ved fem-tiden om morgenen.

Alligevel kan sådan et lille skriv sætte tanker i gang hos mig. Hvad var det dog, der var så u-uholdeligt at man som 14-årig vælger at forlade sit hjem, uden at give besked. Hvad er han ked af? Jeg håber, at hans forældre kan hjælpe ham.

Som forældre kan det være svært at hjælpe. Vi forældre har jo selv været barn/ung, selvom det nærmest ikke at til at fatte, når ordsprog, vendinger og ufattelige velmenende ordstrømme vælter ud af vores mund. Så kan ens kammerats forældre måske virke mere forstående.

Et ordsprog, som er godt, er Mark Twains: Jeg har haft masser af bekymringer, – der var dog ikke mange, der blev til noget. Ofte bliver bekymringer meget mindre af at blive ”sagt højt”. Når man får sat ord på sine tanker og bekymringer, virker de bare pludselig anderledes og knapt så skræmmende.

Det er lidt lige som: Sandheden er ilde hørt.  En eller anden sætter ord på noget, som er blevet sagt eller gjort. Lige når man får det ”slået” i hovedet, så føler man sig ofte ilde berørt. Når man så har sundet sig lidt, så har man mulighed for at håndtere, agere på det eller bare sige pyt.

Vi laver jo fejl, ja og andre laver også fejl. Det skal der være plads til. Desværre er der mange, som bare får det skidt med, at alt ikke deres eget liv ikke foregår som i de perfekte ”udstillinger” i medierne? Vi må hele tiden lære af vores bekymringer og vores fejl. Når vi er kommet over / igennem dem, så har man en slags lykkefølelse.

Det er lidt lige som at løbe en tur. Man har bare ikke lyst til det. Når man kommer hjem, så tænker man fedt, at det er overstået.

Udgivet i MJA den 10. september 2014

På vej ud at løbe…..

I weekenden var der en dobbeltsidet artikel om Loppefund, fordi det er blevet meget hipt!! Som rigtig mange ved, så er jeg jo en gammel loppepige, så det gør mig glad, når en forbrugsforsker i artiklen fortæller, at loppemarkeder er kommet for at blive.

Jeg må også trække lidt på smilebåndet, for det har været her i rigtig mange år, måske altid. Det er genbrug! Det er nok kommet på et højere plan nu. Forstået på den måde, at det ikke kun er kræmmermarkeder med masser af beskidte kasser, hvor man selv skal grave og rode efter ”guldet”, man kan skimte imellem edderkoppespind og mange års støv.

Det sætter også tanker i gang hos mig med ”faktaboksen” som bliver kaldt ”blå bog” med kræmmer-tips.

Første tips: Kig efter det, som falder i din smag og interesse…. Hvad ville du ellers kigge efter, hvis du tager på indkøb?!

Her står også:… den bedste handel er, når både køber og sælger er tilfredse….  Sådan er det vel med alle handler?? Det fortsætter: Der forventes, at der pruttes om prisen, men bevar den gode tone hele vejen igennem.… Netop den sætning burde nok uddybes.

Hvad er den gode tone, når man prutter om prisen?? For mig er det, når jeg får en pris af sælger, så er det god tone ikke at byde mindre end halvdelen af prisen. Der er der, at jeg spotter nybegyndere eller dårlige ”krejlere”, for de byder uden at rødme en fjerdel af prisen.

Derimod synes jeg oplysningen: Kræmmere er glade mennesker….  Måske er en anelse karikeret. Vi er alle mennesker –  og forskellige, og vi  kan have gode og dårlige dage. Jeg har gået på loppe-/kræmmermarkeder i 30 år, og tro mig der findes også kræmmere, som du måske kan banke et smil af, når de tæller en god salgsdag op ved fyraften.

Det varer nok ikke længe inden, at der også kommer et fint ord – her mener jeg fremmedord og termer – for ”at prutte om prisen”, ”gøre en god handel” og ”loppefund”. Det er fint med tips og tricks, lad os dog beholde genbrug  / lopper på et almindeligt hver-mands-eje plan.

Det, jeg er blevet ked af, er, at loppe-hysteriet er begyndt at handle for meget om, hvor mange penge man kan tjene på sine gamle ting og sager. Jeg vil fortsætte med at rode i kasserne efter noget sjovt og anderledes.

Udgivet MJA den 26. august

Lopper i Den Gamle Biograf, Kjellerup