I lørdags avisen kunne vi læse, at Silkeborg stadig er tryg sted at være ung. Det er jeg faktisk ikke i tvivl om, de fleste danske byer generelt er. Det er næsten altid få-tallet, som giver fler-tallet, det dårlige ry.

Vi er nok også alle enige om, at unges adfærd har ændret sig meget – også den gode – de sidste 30 år.

 

Faktisk snakkede jeg med nogle venner i weekenden om, at vi som unge blandt andet tog på blommerov. Ja, vi sneg os ind i naboernes have for at nappe frugt – til at spise!! Nu var det jo ikke, fordi vi var sultne. Vi havde måske ikke adgang til den type frugt i vores forældres have eller boede i lejlighed.

Det var forkert . Ja, det var heller ikke lovligt dengang. Og nogen gange blev vi jo også jaget ud af haven af en sur nabo eller deres bidske hund. Det var ikke altid velset, dog noget nogen så igennem fingrene med. Jeg husker ikke, vi fik ballade for det. Vi havde jo også spist beviserne, og vi fortalte det jo heller ikke. Måske blev vi netop ikke opdaget. Dermed ikke sagt, at når det ikke bliver opdaget – så er det OKAY!

Vi kunne også godt finde på at ringe på døren, og spørge om vi måtte plukke frugt fra deres træer.

 

For nogle år siden var jeg ude at cykle med vores børn på en cykelsti, hvor der stak kirsebærgrene ud over fra en tilstødende have. Jeg proklamerede til ungerne, at jeg ville tage nogle med hjem. Det, kunne jeg bare ikke overbevise vores ældste om, var OKAY.

Det var ulovligt at tage noget fra andre, sagde han overbevisende til mig. Så trappede han ellers i pedalerne hjemad. En smule handlingslammet var jeg.  Jeg plukkede alligevel nogle af dem – og spiste beviserne. Hvorefter jeg prøvede at indhente ham.

Simpelt frugttyveri tyer de unge ikke til i dag. Det er for os af den tidligere generation, noget mere avanceret og utænkeligt (for rigtig mange af os i alle tilfælde). For mig var det en chokerende fortælling, jeg fik i den forgangne uge. Den omtalte kvælingsleg nogle unge har udført ikke er ny. En, som er 4-5 år yngre end mig, fortalte, at han prøvede det på skolen i firserne. Det gør ikke ”legen” mindre farlig.

 

Tanker sættes i gang, om det man ikke ser.

Her er så et foto - fra da jeg var - På det tidspunkt følte jeg mig nok for gammel tl at gå på æblerov!!

Her er så et foto – fra da jeg var – På det tidspunkt følte jeg mig nok for gammel tl at gå på æblerov!!