Hvordan kan det ske for en gammel krage som mig?? Jeg forstår det ikke helt og går rundt i en rus. Når jeg ikke ser …. så savner jeg – længes… Nu forstår jeg pludselig en helt masse. Jeg, som af min veninde Herrmann blev kaldet: “Noget af det koldeste…” Jeg husker stadig, hvor vi var, da hun hvislede det ud mellem hendes tænder. Jeg lærte det senere, det var hårdt.

Min husbond ved det godt, at jeg ser til en anden side. Han forstår mig ikke. Han ryster på hovedet. Han har faktisk accepteret det og kan finde på at drille mig med det.

Nej, jeg er ikke forelsket – Jeg er betaget – draget!! Hvad er det der kan få mine følelser ud af kontrol? Troede aldrig det skulle ske og at jeg også nu indrømmer det. En serie – en fjernsynsserie! Den er ikke ny på markedet og mange andre har set den længe – Der er vel 12 sæsoner, og jeg begræder allerede den dag, hvor jeg ikke bare kan se afsnit efter afsnit. Hvor jeg skal vente til næste afsnit bliver sendt ud.

Det er “Grey’s Anatomy” eller på dansk “Greys hvide verden”. Nu har jeg forståelse for at folk, som ikke kan komme udenfor en dør og lever sit liv med en serie eller serier. Jeg har ofte tænkt, at de måtte have meget lidt i livet og ingen virkelighedssans. De var nogle sølle mennesker – stakler. SUK nu sidder jeg selv her. Det er vanvittigt.

Derfor må jeg analysere mig frem til, hvorfor det rammer mig. Jeg kan ikke forstå det. Jeg har det bare som en forelskelse i min krop. Jeg har aldrig forstået det med idoldyrkelse, at man kan forelske sig i et foto eller nogen filmstjerner. Du kender dem ikke personligt. Det er bare en skal. Og det er alligevel ikke helt det samme, som jeg har det med denne serie.

Badehotellet ser jeg også, det er bare sjov, hygge og nostalgi. Det er bare noget helt andet. Jeg går ikke med en længsel efter at se den danske serie. Jeg kan komme til at smile over at tænke på noget i handlingen i serien. Det med ”Greys” er noget helt andet.

Vidste du at denne part af avisen egentlig opstod som anmeldelse af hvad der var i TV i går aftes? Min er nok en lidt ”moderne” version.

 

Min tænkehat.....

Min tænkehat…..