Så er der omkring en lille måned plus til det lokale valg. Hvad vil du vælge? Jeg tænker, hvis du skulle vælges til f.eks. fodboldforeningens bestyrelser. Vil du så pege fingre af, hvad dine børns venners forældre gør anderledes eller dumt i forhold til din “absolut super perfekte” opførsel og optræden. 

Det er utroligt, som fokus allerede er et andet sted end det, som vælgerne egentlig har interesse i, at de valgte skal gøre sig umage med. For det første burde valgbestyrelsen have fået reglerne på plads inden datoen for kandidaternes offentliggørelse. 

Det kan jo ikke komme bag på dem, når valgperioderne er sat i orden. Der er 4 år imellem. Der er altid ævl og bævl omkring hvor, hvornår og hvor længe kandidaterne må sætte valgplakater op. Det er jo lige som alt andet. Når det er offentliggjort, så vil alle bare gerne ud og vise banneret. Så den dag listen bliver offentliggjort, så frem med valgplakaterne. 

Samtidig sagt, så er det heller ikke svært at sætte klare retningsregler for at de “for pokker da” også skal ned igen. Efter min mening allerede dagen efter og senest få dage efter. Det er lidt lige som, at se halvgamle plakater for cirkus eller koncerter, hvor forestillingen var i sidste måned. Eller høre en radioreklame for en butiks “super tilbud” indtil kl. 17 i dag – og når man kigger på klokken, så er den 22. Så en lille bøn til I kære lokalpolitikere, brug lige så meget energi på at få de plakater ned, som I bruger på at få dem op. Tak!! Vær et bedre eksempel end landspolitikerne. Hurra. 

Jeg er godt klar over, at lokalvalget ikke er så interessant som en f.eks. en musikkoncert med et kendt populært band. (De spiller dog den musik, gæsterne gerne vil høre). De står ikke først og diskuterer, hvordan de enkelte i bandet håndterer deres instrumenter eller synger falsk. De gør deres bedste for at yde de fremmødte en bedre aften. 

Det er ikke kun for at hugge til jer, som er så brave, modige til at stille op og klar på at bruge tid med lokalpolitik. Det er vi glade for overordnet, for så er vi andre ikke tvunget til det. Det vi beder om, det er, at fokus er rettet på det lokale, og at borgerne bliver hjulpet igennem hverdagen på nemmere vis. Tak skal I have. 

 

Sæt et kryds.... også til kommunalvalg!

Sæt et kryds…. også til kommunalvalg!