Nu kommer Iller også på Silkeborgs outdoor-landkort! Det lyder bare, som en rigtig god ide med en “hinderhahn”. Ja, altså når man får forklaret, hvad det er for noget. 

Alle der har set nogle af de Tv-programmer, som Stjernetræf, hvor kendte (ofte sportsfolk) dyster i forskellige fysiske udfordringer eller måske været/snust til soldaterlivet kender forhindringsbaner med f.eks. sukkenes dal. Os der er fra den gang, der var offentlige legepladser, kender også nogle af udfordringer derfra. 

I Iller er det planen, at der skal være 16 forhindringer. Det bliver skægt. Jeg har altid selv syntes, at det sjovt at blive udfordret med at klare forskellige forhindringer om kap med andre. Ikke altid med lige heldige udfald. Og heldigvis er jeg en rigtig god taber. Til gengæld en rigtig dårlig vinder. 

En faldefærdige rønne blev væltet på en bondemands grund. Den tomme grund fik tanker i den tidligere soldats Nicolaus Johansen’s hoved i gang. Det var ikke lediggang og kedsomhed, som fik hans tanker på, at her kunne man da pynte op med en forhindringsbane. 

Nej, Nicolaus er aktiv, og senest oplevelserne med unge på en idrætsefterskole, hvor de var gode til  de traditionelle forenings-sportsaktiviteter. Her sendte han dem ud på noget nyt: forhindringsbane. Det var noget andet for alle. Her skal tages andre muskler og taktikker i brug for at gennemføre eller vinde over kammeraterne. 

Nu er foreningen Iller Hinderbahn, 30 mennesker, i gang med at samle halvdelen til projektet ind: kr. 150.000,-  og lige de sidste tilladelser. Håbet er, at kommunen vil spytte de sidste mønter i projektet til alle i alderen 2 til 90 år.  

Jeg har et forslag. Hvad om vi alle i kommunen spytter lidt i kassen til “hinderbahn”? Sådan for alvor gør Iller til en del af Silkeborg Outdoor Hovedstad! Man kan næsten cykle på stier hele vejen til Iller fra Silkeborg. Så er du jo opvarmet til at tage en tur rundt på forhindringerne. 

Der er mange valg at tage hver dag. Og Folketingsvalget blev skudt i gang i går. Så indtil vi skal sætte krydset på Fars dag, så ikke så meget snak. Vælg at støtte op om oplandet i Silkeborg kommune, så flere kan blive en mere synlig del af Outdoor Hovedstaden. 

Du kan også blive medlem af foreningen i et år til den nette sum af kr. 50,- (MobilePay 54692). Det er simpelthen et smadder godt initiativ. 

 

Foto venligst udlånt af Hinderbahn