Traditioner

Regatta vil altid have en stor plads hos ”ægte” Silkeborgensere. Det er Hjejlen, fest i gade og et stort fyrværkeri. Jeg kan huske det tilbage fra, da jeg endnu kunne sidde på skulderene af min far og se fyrværkeriet nede på havnen.

Efterhånden, som jeg er blevet ældre, er det blevet et af de tidspunkter, hvor man går igennem byen og møder folk, man ikke har set i 20 år. Det er hyggeligt og dejligt med gensynsglæden – og selvfølgelig helst i varmt solskinsvejr.

Så blev det lavet om fra hver fjerde til hvert tredje år. Det har også altid været i uge 32 og jeg har næsten altid kunnet afslutte min fødselsdag med fyrværkeri. Det også blevet ændret. .Jeg kan godt lide traditioner og synes, det ville være mærkeligt at flytte juleaften til en uge senere, i  forventning om at få større gaver.

 

Senest at fyrværkeri tidspunktet og affyrringsrampen også er blevet flyttet, så det ikke længere kan nydes fra bådende i havnen. Jeg må give Niels Johansen ret i at det var meget hyggeligere, da man nærmest kunne gå fra båd til båd fra den ene side af havnen til den anden.

Det var hyggeligt, når folk sad i deres både med kulørte lamper – og der blev snakket over rælingen, og vi andre kunne misundelige stå og kigge til fra kajen. Det er rigtigt, at det er blevet en tam oplevelse. Som Henrik Christensen fra Brandstifterne siger: Sats på det unikke.  – Det unikke for Silkeborg er vandet og havneområdet.

Det er fint med lidt tivoli og boder i gaden, så der er lidt latinerstemning igennem byen, der behøver ikke at være en million aktiviteter. Det er mere hygge, når det ikke bliver for stort (med alt for mange muligheder).

Begrænsningens kunst er svær. Nogen siger, at hvis det ikke er udvikling, så er det i afvikling. Det synes, jeg dog ikke passer. For der er noget som hedder traditioner, og dem er der ikke noget galt at holde fast i. Derfor er jeg også glad for at Det Grønne Løb igen kan gennemføres den anden lørdag i maj.

I år bliver det dog lagt sammen med Arena Midts 5 år’s fødselsdag – derfor er ruten så også ændret.  Det er også blevet mere enkelt. Der er ikke noget med tilmelding og tidstagning. Det er ikke pomp og prestige – det er kun et hyggeløb.

Flag på rad

Fleksibilitet

Egentlig synes jeg, at det er meget godt, at der er forskel på kønnene. Selvfølgelig er jeg fortaler for ligestilling og ligeløn. De opgaver, som kvinder og mænd kan udføre på lige fod, er det rimeligt nok, at vi skal samme betaling for. Personligt vil jeg dog ikke vælges til nogen opgaver ”bare”, fordi jeg er kvinde.

Jeg har mødt og snakket med turistchef Liselotte Nis-Hansen, og jeg er ikke i tvivl om, at hun er yderst kompetent og jeg tror faktisk, at hun vil kunne gøre det bedre end mange han-er, når/hvis hun kommer ind i Silkeborg IF invests bestyrelse.

Liselotte har faktisk spillet fodbold og måske sidder hun endda foran fjernsynet mens ederne fyger ud af munden, når det går dårligt for Silkeborg….  Så må de basale kvalifikationer da være på plads.  Hendes indlevelse i ”firmaet” synes jeg allerede, hun har som turistchef. Hendes fleksible tilgang til tingene er helt sikker sundt for mandedomænet SIF.

I Kjellerup er der forventninger til fremgang, her er det ikke noget han/hun spørgsmål. (Jeg kan dog nævne at til SuperBrugsens generalforsamling blev to kvinder genvalgt). SuperBrugsen’s likviditet og butiksomsætning er positive.  Så umiddelbart betyder det, at jobbene bibeholdes i Kjellerup.

Andre jobs, som også blev sikret lige inden påske, er hos de lokale Schultz Pleje og Hjemmeservice. Virksomheden er blevet en af de 4 godkendte leverandører af både personlig pleje og praktisk hjælp til Silkeborg kommunes ældre og handicappede.

Arena Midt bliver sikret indlevelse og anderledes tilgang 1. april -det er ikke aprilsnar – Det er endda en indfødt, som er vant til at sætte gang i tingene. Anders Hartvig er heller ikke bange for selv at putte hænderne ned i suppegryden og røre rundt. Ikke et ord om salmonella og dårlig håndhygiejne – det er ment, som metafor for at han ikke er typen, som bare flytter på papir og blyanter.

Sidst og ikke mindst har Egon Poulsen og Basse min fulde støtte og opbakning til, at de SAMMEN skal på plejehjem. Jeg kan ikke forstå, når vi allerede ved, at besøgshunde gør de ældre glade på plejehjemmet, at en dement ikke kan få sin gamle hund med. Jeg ved godt, at det kræver fleksibilitet og tilpasning. Den er 11 år, og hvis den ikke bider og ellers opfører sig som en rask hund af sin alder, burde det være en opgave, det er til at overskue uden økonomiske omkostninger.

Skribent og fotoentusiast Marianne Bech Nørgaard

Skribent og fotoentusiast
Marianne Bech Nørgaard