Når jeg bliver gammel….

Ja, af og til føles det næsten som om at jeg bare mangler at få udbetalt min pension, så er den i vinkel. Det jeg vil hen til er pli, Emma Gad og ganske almindelig god opførsel. Det handler ikke om at et barn skaber sig, som en hylende og snotforkælet junior sprællende på gulvet i supermarkedet.

 

Vi er kommet så langt, at vi skal have den sidste studenterfest i familien i mange år. Så er det jo det med invitationerne. Ud over familie og venner holder vi også en fest for de unge. Dog kan jeg ikke forstå måden at invitere på. I en klasse blandet med piger og drenge, så er der nogen som vælger nogen ud, som de vil have med.

Altså personligt mener jeg, at man skal invitere alle – og hvis man vælger ud, så er det pigerne som vælger ”kun” at invitere pigerne eller drengene ”kun” deres køn. Det virker sådan naturligt for min tankegang. Nu oplever jeg så, at nogle unge vælger lidt blandet med det resultat, at nogen slet ikke bliver inviteret med til noget gilde.

Jeg ved godt, at de er blevet 18 år og selv kan bestemme. Det er bare sølle i min verden. Hvordan vil du selv have det, hvis du er den, som bliver valgt fra? Ja, du er ikke ”bare” den sidste, som bliver valgt i rundbold, næh, du får slet ikke muligheden for at være med på noget hold.

”Vi har ikke plads hjemme hos os” er bare en af dårligste undskyldning. Hvor der er vilje, er der vej. Det handler om at være sammen – ikke om pomp og pagt. Det drejer sig om at behandle andre med-mennesker med respekt.

Egentlig generelt ”VÆR MOD ANDRE, SOM DU VIL HAVE DE SKAL VÆRE MOD DIG”. I min dinosaurer-verden er det meget simpelt. Det er bare så æv. Jeg bliver ked af det på vegne af dem, som bliver valgt fra. Inviter nu alle og forvent afbud, pladsen kommer helt af sig selv.

 

Jeg ved ikke, om jeg er gammeldags. Jeg synes, det hører sig til i klasserne at invitere alle med eller kønsbestemt. Dog synes jeg, at studentergilder er en slags klassefest. Er det mig, som lever i min egen boble, som da alt var grønt og smukt?

 

Jeg bliver bare så ked af det, når nogen bliver holdt uden for med vilje.

Man bliver lidt glad il åget over disse skønne blomster

Man bliver lidt glad i låget over disse skønne blomster

Fest eller knapt så festligt

Der var 41 cigaretpakker, 1 pose pibetobak og 6 vinflasker – 5 røde og 1 hvid. Det kunne være en halvkedelig forfest, et møde med mange trælse argumenter eller det kunne være en løbetur på små 7 kilometer.

 

Det skuffer mig i den grad at vi mennesker ikke kan lære det – forstår vigtigheden. Det er ikke en lektie om at vi skal ryge færre smøger eller drikke mindre alkohol. Det er det faktisk ikke.

Det kunne glæde mig i den grad, hvis vi kunne respektere naturen mere. På mine morgenløbeture, som faktisk ikke altid er så lange. Der kunne jeg samle flere kilo ind af affald som folk smider fra sig for godt befindende.

 

Kunne vi tage ja-hatten på og gøre det bedre. Dem som køber take-away f.eks i Drive-in på Mc Donalds. Prøv at forestille dig at de faktisk giver dig det i en pose, for at du bruger den efterfølgende som affaldspose. Så når du stopper bilen igen for at stige ud, så tager du posen med hen til skraldespanden. Det kunne i grunden være så godt.

Hvorfor er det vi bare smider tingene ud af bilvinduet, når det er noget vi mener er affald? Jeg smider også ting i naturen, det er dog æbleskrog, kernehuset fra min pære eller et bananskrald. Faktisk har jeg altid pålært mine unger at man samler affaldet der kommer frem under bilkørsel og så smider man det i en RIGTIG skraldespand, når man kommer hjem eller der hvor man kommer frem.

 

Det er ikke, fordi jeg synes at indsamling af affald i naturen er den dum ting. Det er da et rigtig godt tiltag at f.eks. Bilka giver kr. 1 til gode formål for hvert kilo der bliver samlet ind af affald i naturen. Det er bare så sørgeligt at det er en nødvendigt at give folk noget for at samle affald ind. For som oftest er det faktisk ikke dem, som har smidt det der, der synes det er fantastisk at være ud i naturen og samle det op igen.

Kunne det ikke bare være dejligt, hvis alle bare handlede med en smule omhu med sit affald. Det synes jeg. Dog går jeg ikke så langt, at jeg på mine løbeturer tager en rygsæk på for at fylde den med affald på min rute, for det er synes jeg faktisk også ville være en god ide.

Her er noget som vokser i naturen - dog er den giftig for os mennesker. Smuk er den.

Her er noget som vokser i naturen – dog er den giftig for os mennesker. Smuk er den.