Karamel og salt…

Som den sødtspisende person jeg er – er det næsten et must for mig at prøve alt nyt indenfor den søde verden: slik, is og kager.

Personligt er jeg vild med karamel og kan rigtigt godt lide chokolade. Salt bryder jeg mig faktisk ikke rigtigt om – det eneste gode der er ved grov-salt er at det knaser. For jeg er bidt i alt som er sprødt og knaser – og jeg har selvfølgelig dårlige tænder, og det bliver dyrt en gang imellem. Min husbond plejer at advare mig mod alle de gode knasende ting, da han jo er med til at betale cirka halvdelen af den økonomiske part.

Denne plade chokolade har jeg dog gemt til mig selv – karamellen er jo ikke hård (?), når den kan være i en flad chokoladeplade – Det er jo ikke Tom’s karameller, som allerede har kostet et par tænder!! Det er sandt – ikke en vits!!

Indholdet i denne mørke plade chokolader står med orange-gule bogstaver på engelsk: caramel & seasalt – Hvordan kan salt-haderen finde på at købe denne plade alligevel – Fordi jeg var vildt sukkerhungerende og karamel står jo først – så må der være mest af den i – ud over den næsten sunde chokolade!!

Når man kigger på chokoladepladen ligner den fuldstændig en plain chokoladeplade. Når jeg putter et stykke fra chokoladebaren i munden, kommer den klassiske smag af mørk chokolade – den som jeg faktisk ikke kunne lide som barn – når eg knuser chokoladen med tænderne – er der en knasende fornemmelse i selve chokoladen – det gør mig allerede glad. Den er lidt anderledes end andre chokolader. De bittesmå karamelstykker kan godt smages. Det allerbedste er den knasende fornemmelse uden at hverken karamel eller chokolade sætter sig i tænderne. Bare denne dejlige smag af mørk chokolade tilsat sprøde flig af karamel – salten ?? Hm mon det er den som fremhæver chokoladesmagens bitterhed ? –

Alt i alt en lækker 100 grams chokolade. Den er sprød og med den knap så usunde mørke 64% chokolade, føler jeg ikke at jeg “synder”. Nok en af de nye søde prøvelser jeg også kunne finde på at tilføje mit personlige sortiment. Det er helt sikkert ikke en sød “one-night” – den skal nok finde hjem til mig så længe den er at finde på hylderne.

Mørk 64% chokolade med karamel og havsalt.... værd en smagsprøve af egen lomme!

Mørk 64% chokolade med karamel og havsalt…. værd en smagsprøve af egen lomme!

Mindre sukker… nøøøj det kunne jeg godt tænke mig!!

Ingen tvivl jeg er en “sukkertand”!! Jeg elsker kage og snolder i alle afskygninger. Tilbud på bland-selv-slik – så er jeg der!!

Dog skal jeg som alle andre også tænke på både sukker-indtag og vægten. Derfor vil jeg gerne købe forskellige mad-produkter uden sukker (også for at mindske min sukker-trang) Jeg bliver bare sååååå træt, når der står uden sukker OG så er der tilsat stevia eller andet. Det er lige før, at ordet sukkefrit er bandlyst hjemme hos os.

Produkter med light og stevia finder du ikke i vores hjem – Jo undskyld til jule-tam-tam var der sneget sig Cola zero ind – fordi halvblinde mig bare snuppede to flasker med rød låg – hvorfor er det man også laver om på det Coca Cola!!

Giv mig rigtig sukker eller ingenting – Jeg vil ikke have alle mulige og umulige sukker-erstatninger – Det er utroligt – Jeg vil gerne spise skyr med forskellige frugter og gerne vanilje – Det kan man nærmest ikke købe andet end det er light eller med stevia – For dælen da kære producenter giv mig nu lov til at købe noget andet end naturel – bevares jeg har selv lidt blåbær i fryseren plukket af min skønne veninde. DOG selvom jeg er aktiv generelt, så vil jeg også gerne have lov til at være doven og så bare købe min skyr med vanilje – så jeg ikke behøver at skrabe kornene ud af mine vaniljestænger.

Kan vi ikke godt indføre at der fremover ikke må stå “ikke tilsat sukker”, hvis der er sødestoffer i – For jeg er nemlig også halvblind, og jeg kan ikke læse det med småt. Der hvor der ofte står stevia eller tilsat sødemiddel. Måske et nyt mærke der fortæller at maden rent faktisk er uden sukker og dermed også de hæslige sødemidler.

Ud over at gøre knuder på mig selv over at købe noget med sødestoffer – så synes jeg faktisk, at det smager hæsligt !!

Uhm hjemmebagte snegle.  Anbefaling spises varme uden glasur. Kolde med glasur!!

Uhm hjemmebagte snegle.
Anbefaling spises varme uden glasur.
Kolde med glasur!!