Sommer, sol og strand

Det er skønt at bo i et område som Silkeborg, hvor der er så mange muligheder for at bade i ferskvand. Måske er det fordi jeg er opvokset her, at jeg ikke er den store haj til saltvand. Skal det være, så er favoritstedet Saksild, hvor bølgerne føles knapt så høje som ved Vesterhavet.

I avisen kunne jeg se fakta for, hvor der kan bades i området. Der var nogle fine parenteser for f.eks. ”De små fisk” og ”Silkeborg Søcamping”, hvor de ligger, mens viden om ”Hundsø” og ”Laven”, som jeg ikke kender, ikke bliver uddybet nærmere. Så tænkte jeg ”Den Kunstige Sø”, hvor jeg har gået tur og måske dyppet tæerne en enkelt gang. Fornemmelse sagde at det var Schoubyes Sø, dog gav jeg mig lige i kast med at google det. I alle mine leveår har det i familie og omgangskreds aldrig heddet andet end ”Den Kunstige Sø”.

Dog må jeg tilstå, at årets badning trods det superfantastiske vejr, indtil nu har begrænset sig til en lille tur på Østre Søbad efter to løbeture sammen med Løbeklubben rundt om Almindsø.

For dem som har lyst til at prøve noget nyt, vil jeg anbefale Tange Sø Marina. Det er hyggeligt og forholdene er fine, selvom man skal selv proviantere.

 

Så kan jeg læse at museerne og Hjejlebådene har ekstra vind i sejlene denne sommer. Selv forærede jeg min mor et medlemskort til Kunstcentret Silkeborg Bad. Ud over at udstillingerne selvfølgelig interesserer min mor, så har jeg selv erfaret, hvilken skøn cafe de har derude. Jorn Museet besøgte jeg også i foråret sammen med en veninde, da der var Picasso udstilling.

Da jeg læste om Jorn Museets tiltag med at børn kunne træne i Asger Jorns teknikker, bredte sig en god portion misundelse over, at jeg ikke havde børn, som kunne have taget med mig derhen og være kreativ. Familien Bertelsen (omtalt af avisen), hvor pigerne havde valgt at bruge kul, malerpenslerne og kartoffeltryk, mens drengene udforskede det midtjyske på mountainbikes, synes jeg, havde lavet den perfekte familieløsning.

Det er jo herligt, at man som familie kan være sammen og alligevel delt. Hver gruppe laver noget der giver dem noget, i stedet for at absolut at skulle være sammen hele banden 24-7 hele ferien. Så er der noget at snakke om ved den fælles aftenmad, senere eller næste dag.

Mit næste ”feriemål” i år er Himmelbjerget.

Hvem spejder mod Himmelbjerget

Som fynbo opvokset i Silkeborg har jeg altid haft et meget specielt øje til Himmelbjerget – Da jeg var barn var jeg én gang på Himmelbjerget med Hjejlen og én gang i Legoland. Det var også en udflugt at besøge min moster på Fynshoved. På turene derover kørte vi ofte ind og spise på et cafeteria undervejs. Det var jo lidt mere end to timers kørsel væk.

I dag kører vi alle gerne med vores børn, nogle køber årskort til Legoland. Turen fra Midtjylland i et hurtigt ”hug” for at få underholdt ungerne en lørdag. Vores unger har ikke været så heldige med deres forældre, lige i skrivende stund kan jeg faktisk ikke kom i tanke om et sted, de har været med os mere end én gang.

Det gør mig dog alligevel glad at høre at Himmelbjerget har succes med deres nye legeunivers selvom det ikke er aktuelt for vores unger. Jeg er tilhænger af at bibeholde seværdigheder i deres oprindelig ”udgave”, dog synes jeg det var tiltrængt med et-eller-andet for at trække flere turister dertil. Børn ser ikke noget specielt og ærefuldt i at få en Himmelbjergstok med hjem til ”pynt” på værelset.

Jeg kunne godt se for mig, at Hotel Himmelbjerget blev et slags Wellness hotel, hvor en af mulighederne motionen ved vandre- eller løbeture i området, selvom jeg ikke er bekendt med netop disse udfoldelsesmuligheder på Himmelbjerget. Dog ved jeg, at der findes et Himmelbjergløb.

Desværre så jeg ikke vejrudsigten, som blev sendt derfra i forbindelse med syng-med-aftenen, hvilket jeg i øvrigt da gerne ville have uddybet. Det lyder jo vildt hyggeligt. Er man velset, selvom man ikke har en tone i livet?

 

Nogle spejdere fra blandt andet Thorning har lige været på lejr i Schweiz. Selvom mine år i spejderlivet er få, så har jeg rigtig mange minder og lærdom derfra. Jeg er faktisk lidt nysgerrig for at vide, om det er lige så primitivt som dengang sidst i 70’erne?

Ud fra de billeder der danner sig for mit indre blik, når jeg læser om deres tur til alpelandet, så forestiller jeg mig, at de trods regnvejr har haft en fantastisk oplevelsesrig tur, hvor de lærte nogle med andre nationaliteter at kende. Erindringer derfra vil de kigge tilbage på mange gange i fremtiden. Selv de trælse dage, hvor soveposen var våd og alt tøjet var fugtigt, vil fremkalde sjove anekdoter.

 

 

Foto lånt fra Himmelbjergets hjemmeside

Foto lånt fra Himmelbjergets hjemmeside

Sprog og talemåder

Tegnsprog er blevet et selvstændigt sprog i Danmark. 20 år senere end i Sverige som det sidste land i Norden. I mange år ville jeg gerne lære tegnsprog og fulgte nyhederne på tegnsprog. Endelig tænkte jeg, det vil jeg gerne lære. Skuffet blev jeg, da jeg blev belært om, at det kun er personer, som var familie eller af andre årsager havde kontakt med døve. Så det opgav jeg for mange år siden. Nu kan det så være, at det, som anerkendt sprog, bliver muligt for alle at tage kursus eller uddannelse i det.

 

Så læste jeg artiklen om Gert Rune, som fik amputeret sit venstre ben som 16-årig på grund af knoglekræft. Og alligevel satte han det mål at gennemførte en ironman. Det gjorde han i 2011. Ironman er i sig en præstation. Når man mangler det ene ben, så er det en udfordring af de helt store. Gert Rune’s takker egentlig sit tidlige handicap og hans mors initiativ til at melde ham til svømning, for at få ham ud af sit ”dødvande” som genert computernørd.

 

Han havde aldrig fået modet til at finde den enorme figthervilje, han var slet ikke typen på at dyrke sport.

Som barn var han den sidste, som blev valgt til rundbold. Han havde det fint med sit lidt tilbagetrukne liv. Og efter operationen var det godt at flygte hen til computeren for ikke at føle sig ensom og ulykkelig. Da hans mor melder ham til handicapsvømning bliver det en altopslugende hobby, og han kommer på landsholdet og OL – og undervejs bliver han shippingelev hos Mærsk.

 

I det miljø han færdes i, finder han ud af, hvor vigtig en lektie det også er for at f.eks. gennemføre en Ironman. Hvor udviklende det er, at være i et miljø hvor der stilles høje krav til én og hvor meget et menneske kan udrette, hvis det virkelig vil. Som han også formulerer det: ”Der er stor set ingenting, der kommer af sig selv, bortset fra nullermænd”

 

Så må jeg lige komme med en negativ hik-op. Der er udviklet en ”Pensionist-pc”. Det er jo herligt med en meget enkelt maskine, så de ældre kan komme på nettet. Jeg bliver bare lidt harm, når man påkræves et månedligt serviceabonnement (udgift) for brug af PC og den tilhørende box. Det er selvfølgelig helt fint at betale for internetadgang, resten bør være et tilvalg. Hvis jeg køber noget til en forholdsvis høj pris, så ønsker jeg selv at afstemme min råderet og ikke være påtvunget en fast månedlig afgift mange år frem.