Sport, sport, sponsorer

I princippet er det godt med sponsorer – det er dog min overbevisning, at de skal være fløden til jordbær’ene. De skal helst ikke være noget, man som klub / forening mv. er afhængig af, for at hverdagen kan hænge sammen.

 

Det er jo glædeligt at Silkeborg Sportscenter nu har styr på økonomien efter snart 10 år med samme sponsor, som nu også trækker sig. De er dog, ikke de eneste denne sponsor trækker sig fra. Det er samtidig lidt med forundring, at så nyt et center allerede skal bruge 250.000 kroner på energibesparende investering.

 

Mig bekendt var vi i Danmark i 2007 allerede langt fremme med energibesparende foranstaltninger – også i nybyggeri. Om end så er jeg glad for at Silkeborg Sportscenter består. Det er jo skønt med mange forskellige sportsgrene, der er under samme tag. Motion er jo sundt og heldigvis er det ret trendy i tiden.

 

I anden del avisen kan vi så læse at vi sportsudøvere bruger omkring 3.252 kroner på sport og motion.  Så er det jo brænde på bålet til det lille hjem, når kvinder kan læse, at det er mænd, som er gadget-fikseret og har størst fokus på at have det nyeste og bedste udstyr.

Sætningen ”Man skal aldrig gå ned på udstyr” siges måske også mest af mænd, som jo selvom de er rene amatører køber professionelt udstyr (det står der i i hvert fald i artiklen). Som gymnast er de jo glorie-polerende at høre, at det er den sportgren med færreste udgifter.

 

Jow, jeg ved det godt – jeg er også begyndt på golf. Der er i hvert fald nogen, som siger de har hørt det. Jeg er på sin vis også fokuseret på mit udstyr. Dog ikke hvilket mærke det er. Nej, det skal være i en farve, jeg godt kan lide, og mine headcoveres skal være underholdene/sjove at se på.

Derfor behøver det ikke være dyrt. Jeg har købt mine ting brugt.  Min vogn er dog i et af de *rigitge’ mærker. Den hentede jeg i Struer og købte af en ung mand, som opgav golfen efter en sæson. Mine køller er godt brugte købt af en kvinde, som fik et nyere sæt af sin husbond.

Nuvel jeg vil allerhelst have en cognac (læder) farvet bag – Dog nøjes jeg nu med en reklamebag, hvorpå der med store bogstaver står MAERSK. Sponsor til min drømmebag ønskes.

Min første brugte golfbag købt for hele kr. 75,- Jeg var SÅ glad for den - Min husbond sagde at den var tung - så enten ny bag, ny bil eller stop med at spille golf.....

Min første brugte golfbag købt for hele kr. 75,- Jeg var SÅ glad for den – Min husbond sagde at den var tung – så enten ny bag, ny bil eller stop med at spille golf…..Så måtte jeg finde denne bag frem for mine gemmer!!

Giv gaver

Tænker de fleste har oplevet pengeindsamlinger til kollegaer-gaver og gavekasser. I alle tilfælde har jeg oplevet det både i foreningsregi og arbejdsmæssigt.

 

Min helt personlige holdning er, at det er bedst med faste anledninger og beløb.  Derudover synes jeg, at foreningens penge kun skal uddele til trænernes jubilæer og runde dage- og evt. længere tids sygdom. Det skal ikke være hverken til barsel, barnedåb, konfirmation, bryllup mv. Der kan man lave en indsamling af personlig lomme, hvis man har lyst. For foreningens penge skal komme medlemmerne til gode.

 

Man kan altid være uenige om, hvad og hvor meget man skal give. Og når man er på en arbejdsplads, er det bedst at forsøge fastholde den gode kollega-ånd. Det er derfor efter min bedste overbevisning vigtig at have regler. Det er bedst med en gavekasse, jo større virksomheden er.  Når man ikke kender eller har mødt alle på sin arbejdsplads., så har man ikke personligt lyst til at smide en 20’er eller 50’er til kollegaens bryllup eller runde dag.

Når gavekassen har faste regler for anledning og beløb, så behøver man ikke tage stilling til, hvem det er og om de ”virkelig har fortjent” en gave. Det eneste, man skal tage stilling til, er, om man vil smide de månedlige eller årlige antal skillinger i fælleskassen, når man kender ”reglerne”!!

Da jeg har oplevet ret dygtige ”matematikere” som kollegaer, så vil jeg gøre opmærksom på, at man ikke skal se på ens eget bidrag til gavekassen i forhold til, hvad man selv kan forvente at få igen derfra. Det man skal overveje er, om man synes, det er en god idé at glæde andre med en gave i forudbestemte anledninger.

 

Når vi nu er omkring gaver, er jeg rædsom træt af ønskesedler aka bestillingslister fra børn. Jeg ved godt, jeg selv er en oldnordisk dinosaurer. For mig er ønskesedler:  ønsker ,man virkelig har. Det er ikke ”penge” – Og ønsker man sig penge, skal det være bidrag til en bestemt dyr ting (eller flere), man ikke kan forvente en eller nogle af gæsterne har råd til at give.

 

I øvrigt en tommelfingerregel: når man bliver inviteret til bryllup, stor rund fødselsdag eller lign. Lig evt. et gavebudget i forhold til, hvad det koster for det antal personer, I deltager med, hvis I skulle bestille mad udefra eller på restaurant.  – Det at give gaver er glæde i sig selv!!

Her buketten jeg fik af min veninde - som altid er god til at huske min fødselsdag - også dem som ikke er runde!!

Her buketten jeg fik af min veninde – som altid er god til at huske min fødselsdag – også dem som ikke er runde!!

Studenter og oplevelser

Studenterne er for alvor sprunget ud. De store vogne præger bybilledet. Indrømmet jeg er en af dem, som dytter opmuntrende til dem og vinker gerne, hvis det er muligt! Jeg bliver ked, når jeg i avisen kan læse at der på Sjælland, nærmere bestemt Amager og Herlev har været grupper af unge, som blokerede studentervogne og blandt andet kastede æg ind på studenterne i vognen.

Det er og forbliver forhåbentligt et enligt sjællænder fænomen. Det er sørgeligt, at man ikke kan unde andre unge at fejre sig selv. Jeg er ikke selv fra før, der var noget som Handelsgymnasiet, så det ikke en oplevelse, jeg selv har fået. Alligevel bliver jeg så glad i låget over at se de unge mennesker med huer i forskellige farver, som har en fest.

 

Samtidig med Silkeborg’s traditionelle Jazz-festival var der i weekenden også Hærvejsmarch. Jeg deltog ikke sønderligt i nogen af dem.  Alligevel synes jeg, at det er skøn læsning, at blandt andet Engesvang Boldklub med 25-30 hjælpere i samarbejde med DGI fik stablet på benene, at få sendt 200 ryttere afsted sammen med 800 til-cyklende, det netop gjorde pit-stop i Engesvang.

Det er utroligt at fra debutåret 2013 til i år er deltagelsen steget fra 850 ryttere til 4.500. Så selvom der blandt deltagerne var uheldige ryttere, som fik kravebensbrud eller benbrud, så forventer DGI, at der kommer 6.000 deltagere til næste år. Ønsket er at gøre det til en international event, som kan trække 15-20.000 deltagere. Jeg krydser fingre.

 

I Silkeborg har vi både superstudenter og idrætstalenter – og selvom idrætstalenterne ikke nødvendigvis er skolefaglige gode, så opnår de sandsynligvis gode resultater på grund af deres konkurrencementalitet og evne til at planlægge deres hverdag. Deres karakterer er i alle tilfælde de højeste i kommunen, fortæller skoleleder Claes Pedersen fra Sølystskolen.

Det kan jeg sagtens følge. Der er ingen tvivl om, at konkurrencementalitet har en stor betydning for at opnå resultater. Der er for mit vedkommende ikke nogen tvivl om, at hvis man foretager sig noget, man godt kan lide enten i fri- eller arbejdstiden , så kan det smitte af på den energi ,man skal ligge andre steder bagefter.

 

Der er landslejr på Friluftscenter Sletten fra den 7. juli, hvor bl.a. Dronningen kigger forbi. Har du ikke været spejder, er din mulighed for at opleve spejderlivet dagligt fra kl. 10-24. Jeg har været spejder, ferien kalder dog andetsteds.

Her et foto af den første student i familien

Her et foto af den første student i familien – som får huen sat på af sin søster!