Jobtitler, arbejdsopgaver og et suk

Når man nu som jobsøgende er i gang med at finde job på nettet, så støder man på de sjoveste, umulige og utrolige jobtitler.

Jeg har aldrig interesseret mig for jobtitler, det, der er vigtigt for mig, er, om det er god arbejdsplads gerne med skønne kollegaer! Som jobsøgende skal jeg hele tiden forholde mig til de her titler. Og hvorfor så ikke få det mest muntre ud af det!

I min jobsøgen er jeg blandt andet stødt på denne:

Kan du håndtere et stygejern af de helt store - så er jobbet vel ditt!!

Kan du håndtere et strygejern af de helt store – så er jobbet vel dit!!

Det er et job sendt til mig, da jeg er tilmeldt en (af mange services) for at få forslag sendt til min in-box. Ja, og nok også lidt nysgerrig af natur. Så jeg skal da lige se, om det er jobbet for en husmor med et godt håndelag, selvom jeg ingen intentioner har om at flytte til Næstved for at få job.

Da jeg slår jobbet op giver det faktisk mening, det er en, som kan lægge asfalt med en af de helt store maskiner, som jo åbenbart også hedder strygejern.

Jeg kan rigtig godt lide, når arbejdsgiverne er kreative, finurlige eller ligefrem sjove i deres job-annoncer.

Du har flere mål som køkkenkonsulent.....

Du har flere mål som køkkenkonsulent…..

 

 

Nu har jeg lige ledt efter en af de sjove – uden held dog – men det var nogen , som havde “Flotte kasser” og manglede en til at håndtere dem… – jeg mener,  at det var et firma, som hedder Dynaudio.

SUK

Dog må jeg komme med et dybt suk – efter at der ikke er mangel på folk som skal i job, så er arbejdsgiverne blevet noget nonchalant med at give et – efter min mening – ordentligt svar. (ordentligt som i menneskeligt)

Et svar tilbage på ansøgning sendt til HR-afdelingen kan lyde: “Vi vil gennemgå ansøgninger løbende, men har du ikke hørt fra os inden 30 dage, er du ikke kommet i betragtning til stillingen. Og du kan dermed betragte det som et afslag. (Vi sender ikke yderligere afslag ud).”

Og efter at man har været til samtale – og der har vel været 3 – 6 til samtale – ja så bliver der sendt mail som afslag – Jeg troede, at det var almindelig god pli at ringe til dem som har været til samtale. MEN end ikke en sang fra de varme lande, kan man få.

DGI Midtjylland tog sig dog ulejligheden at ringe og give et pænt afslag. Jeg har forståelse for, at firmaerne har travlt, dog synes jeg, en gensidig respekt er på sin plads.

I skrivende stund sidder den naive blåøjede blondine og tror på at det næste opkald i værste fald er et respektfuldt afslag og IKKE bare “Held og lykke i din videre jobsøgning” i mail-boxen!!

 

Skribent og fotoentusiast Marianne Bech Nørgaard

Portræt af en blåøjede blondine…..

 

 

Påske

Julen varer lige til påske, siger man. Er det mon derfor, der ikke er så mange traditioner tilknyttet Påsken?!!

Min mor pyntede altid op til Påske, da jeg boede hjemme. Det har været svingende gennem årene hos hende, lige fra det jeg vil kalde almindelig “udstilling” til den store Gertrud Sand.

En ting er ikke gået i hverken glemmebog hos mig eller vores børn. Det er påskeægget, som bliver givet Palmesøndag. Vi har i min familie aldrig brugt det med at finde påskeæg i haven – lagt af påskeharen vel at mærke! Tror måske jeg har gjort det én enkelt gang med mine egne unger!!

Det famøse påskeæg truer min mor dog med at boycotte!!  Der er store protester her i familien. I år prøvede hun at snyde os med nogle ellers farvestrålende æg.

Nogle af de påskeæg som er meget almindelige - Disse gemmer dog en lille hemmelighed som et kinderæg!

Nogle af de påskeæg som er meget almindelige – Disse gemmer dog en lille hemmelighed som et kinderæg!

Vi havde i dagene op til snakket om hendes trussel og jeg fortalte hende, at selv med min fremskredne alder og til trods for at familien kun har én tilbage, som ikke er myndig endnu – så kan der absolut ikke være tale om muligheden for at sløjfe traditionen med fyldte æg.

Min skuffelse var total – da jeg kom hjem og så de ovenstående æg. Jeg bandede inden i mig selv over hendes ‘dovenskab’ for en 70-årig-Plus kvinde som hende!! Hvor svært kan det være? Vel, de gamle papæg er skiftet ud med metalæg, som godt nok er en anelse større end de oprindelige!!

Min mor har aldrig været nogen drillepind eller en som lavede gags med nogen!! Det har jeg til gengæld altid yndet – og denne gang fik hun både mig og min husbond til at hoppe direkte på limpinden.

Hun havde dog “gemt” de rigtige i en pose i skabet i gangen!! Hvilket hun var hurtig til at røbe, da jeg ringede til hende – selvom jeg endnu ikke havde nået at nævne min store skuffelse over de fremlagte påskeæg.

Mit påskeæg er rødt - de andres er grønne eller blå. Vi skal jo være sikker på at vi kan kende forskel!!

Mit påskeæg er rødt – de andres er grønne eller blå. Vi skal jo være sikker på at vi kan kende forskel!!

 

Når jeg åbner det omkring 26 cm. lange og 15 cm høje påskeæg, kommer dette til syne:

Her kan man ane lidt af udvalget som påskeægget gemmer!!

Her kan man ane lidt af udvalget som påskeægget gemmer!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

God påske til jer alle med alle uden fyldte æg!!

 

 

Skal vi lege….

Børn i dag leger noget anderledes, end vi gjorde i 70’erne og 80’erne. Nok mest anderledes var det i 70’erne, da vi ikke havde Commodore 64 og hvad de ellers er kommet til at hedde i dagens Danmark.

Vi brugte hænderne og hovederne til mere simple ting, som trænede vores fingerfærdigheder og hjernefunktioner i at se logik i dette og hint.

Jeg kan huske, at vi legede med en snor i hænderne, vi lavede kuverten, vuggen, tekoppen, Eiffeltårnet og…. ja så forslår min husker ikke lige så meget længere!!

Vi lavede kuverten, tekoppen og Eiffeltårnet

Vi lavede kuverten, tekoppen og Eiffeltårnet

Nogen husker også elastikken!! Hvor der stod to med et elastik om benene overfor hinanden (ligesom på billedet med hænderne) men som en firkant og så skulle man skiftes til at hoppe igennem på forskellige måde – hvor vi som regel startede med 1,2,3 og så videre. Og så skulle du skifte med en af dem som “holdt” elastikken, hvis du lavede fejl. Lige som når du hoppede i bue med sjippetov!!

Jeg legede også med glaskugler. Hvor du trillede en kugle hen af gulvet (gerne op af en væg) – stod med aftalt afstand – og så skulle vi skiftes til at skyde til måls efter den. Den som ramte kuglen vandt alle kuglerne på gulvet. De små var “sjældne” på et tidspunkt og dem som var i rent glas uden farver i.

Glaskugler -store og mellemstore - de mest traditionelle med tre farver i (foto lånt fra nettet)

Glaskugler -store og mellemstore – de mest traditionelle med tre farver i (foto lånt fra nettet)

 

 

 

 

 

Hønseringe eller hvad de heddet var for mig mest en leg med at sætte tingene sammen og have så mange forskellige former som muligt.

Hønseringe i flotte farver og herlige figurer.

Hønseringe i flotte farver og herlige figurer.

Gode initiativer skal hyldes.

Selvom de kun er omkring 9 år: Mia, Malou, Noah og William, så vil de besøge Sandgårdsparken, Kjellerup læse eventyr, og de ældre får også mulighed for at klappe og hygge sig med Noahs hund. Ideen er, at gøre det et bedre sted for ældre. Fantastisk initiativ, og det er ikke kun noget, som jeg tror, gavner de ældre. De unge vil helt sikkert også få noget ud af selskabet med de ældre med en snak om dagligdagen og livet. I det hele taget er det svært for de unge at få visdom om dette og hint, når de sidder bag deres mobiltelefon eller PC.  Jeg håber, at de unges initiativ er de første af en lang række besøg og måske andre tiltag sammen med de ældre, som vil fortsætte fremover.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at jeg er til genbrug, og derfor bliver jeg bare glad, når et initiativ med de gamle poppeltræer i Vejerslev gør, at de får nyt liv som statister i Valhal. Det har sikkert larmet en del, da de 13-14 motorsavsklinger satte tænderne i de gamle poppeler. Og ud fra de fotos, der vises i avisen, ser det ud til, at alle kom hæderligt fra deres håndtering af det voldsomme værktøj.  Jeg synes faktisk, det er så interessant, at jeg kunne overveje at tage til middelaldermarked den 23.-24. august i Vejerslev.

Et andet sted jeg længe har tænkt på at besøge er Bunker by Night ved Silkeborg Bad. Nu har jeg så i dagens avis fundet ud af at der findes et Bunkermuseum. Der – som jeg læser det – holder åbent hele året. Med frivillige kræfter har de været ved at ved at lave en meget autentisk udstilling, som de kan på de få kvadratmeter, der er. Faktisk er samlingen så stor, at de kunne ”udsmykke” omkring 500-600 kvadratmeter. De har virkelig måttet begrænse sig i denne udstilling, som alligevel har kostet i omegnen af 100.000 kroner at stable på benene.

Indsamlingen for Kræftens Bekæmpelse, ville jeg gerne have bidraget yderligere med fodtur rundt i byen.  Ved kunstudstillingen i Kjellerup havde jeg også set min egen meddelagtighed – med mine kreative klatmalerier, tænker jeg. Der er mange initiativer med mulighed for samvær, oplevelser og indhentning af viden. Begrænsningenskunst og prioritering bliver ofte sat af tiden og de sammenfaldende tidsrum for mange engagementer. Jeg hylder de mange initiativer, og jeg vil gøre mit bedste for at deltage med andet end ord fremadrettet.

Skribent og fotoentusiast Marianne Bech Nørgaard

Skribent og fotoentusiast
Marianne Bech Nørgaard

Er mad lig med hygge!

På Facebook er jeg medlem af en gruppe, hvor vi ligger billeder, video, tekster mv. ind fra den gang vi var børn/unge.

Jeg satte et foto ind af en bog fra den gang, at jeg havde Hjemkundskab.

Bogen du husker fra din skole i 70'erne og 80'erne

Bogen du husker fra din skole i 70’erne og 80’erne

Mit indlæg har givet omkring 500 likes og rigtig mange kommentarer. Folk som har bogen, som bruger den næsten dagligt og dem som har deres favorit madopskrifter derfra.

Der bliver lagt mange forskellige ting derind, nu observerer jeg bare at dem som handler om “føde vi indtager” får de fleste “likes” og kommentarer.

Her er en af mine favoritter:

Frisko is - Favoritten Drillepind!!

Frisko is – Favoritten Drillepind!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er det fordi vi forbinder slik, is og mad med hygge?? Er det mon typisk dansk? Jeg synes selv, at jeg ofte (og gerne længe) taler om mad. Det kan være alt fra lækker gourmet mad til min favorit is!!

Der er også rigtig mange programmer på TV: Masterchef, Kagedysten, Spise med Price…. og også madlavning i God morgen Danmark og hvad de nu ellers kan putte mad ind i.  Ugebladene er også spækfyldt med madopskrifter.

Faktisk før min Cruise-control – da boykottede jeg (i en meget kort periode) alle ugeblade, fordi jeg var så træt af alle de madopskrifter, som gjorde, at jeg fik lyst til mad i alle dens afskygninger. Jeg overvejede selv at gå i gang med at lave et blad, som kunne være hyggelig uden mad blev nævnt.

I alle henseender så kan vi jo konstatere, at vi skal indtage føde for at vi kan leve…. Nu vil jeg tage mig en snack og en kop kaffe, så overlever jeg da det næste kvarter!!