Det ved jeg ikke – her er bare min “historie”

Da jeg stod på vægten efter en uge på kur, stod den på 1,3 kilo mere end jeg troede, jeg mente, at jeg vejede. (dog ikke denne vægt – har en fin digital én)

En af de ting, som folk spørger mig om – da jeg har tabt omkring 13% af min vægt… lyder lidt bedre – jeg har tabt mig omkring 10 kilo. Og det var ikke svært, jeg har ikke følt sult undervejs. Jeg har spist morgenmad, formiddags snacks, frokost, eftermiddags snacks med min kaffe og så dejlig aftensmad.

Jeg har KUN én gang før i mit liv kunne tabe mig. Jeg er typen, som mandag morgen har bestemt mig for at gå på kur – og inden vi når frokost, så kommer jeg i tanke om det, når jeg har proppet mig med formiddagskage og lidt slik. “Det er da godt nok ærgerligt, Marianne – så må du vente til næste mandag med at starte på kur!!”

Jeg elsker kage og søde sager!!  – Her et foto af et KÆMPE stort stykke kage indtaget på ferien i USA – Cakefactory – tror jeg det hed!!

Dråben denne gang var at der under ferien i USA var sneget sig en kæmpe kvinde ind på vores familie-fotos. “Hold så k…, hvem er det som står sammen med din mand og børn,” tænkte jeg – tror også jeg nævnte det….

Vi kom hjem fra ferie en lørdag, og mandag morgen var jeg klar. Jeg vejede mig ikke inden, jeg startede kuren. Vejede 1,3 kilo mere end jeg forventede, da jeg steg på vægten efter en uge og en dag. Men i de efterfølgene uger tabte jeg mig fra 1 og op til 2 kilo pr. uge. Nu vejer jeg mig hver tirsdag.

Min veninde pt. bosat i USA har tabt 8 kilo med Jorge Cruise, en amerikansk slanke/sundheds-guru. Det var meningen, at jeg ville købe hans bog, inden vi rejste hjem….

Min fortrolige og mest savnede veninde har været min skype-guide undervejs, når jeg lige har været i tvivl om, det jeg var klar til at putte i munden, var noget som stod på Cruise’s “minus-liste”. Det, som betød noget for mit valg af type for kur, var, at Cruise siger, at man må spise alle slags nødder, uden de store begrænsninger…. og jeg ææælsker altså bare den knasende og sprøde forholdsvis sunde slik/snack.

Desværre har jeg ikke den facitliste og opskrifter på de måltider, jeg har spist undervejs.

Sådan så mit morgenmåltid ud, da jeg startede kuren.

Det jeg har holdt mig til, er at jeg har måtte spise:

Nødder, kød, fisk og mejeriprodukter (og ikke for meget frugt, da det indeholder sukker)

Det der var på “Nej tak” listen:

Hvidt brød, sukker, pasta, ris, kartofler.

Derudover så spiser jeg også mindre. Førhen så mit spisemønster nogenlunde sådan her ud.

Morgen….. hvad!!! Jeg er for træt og jeg skal skynde mig på arbejde!!

Frokost….. jeg skal lige nå at …… eller.. tror ikke jeg har plads til mere – efter det store stykke kage i formiddag….

Aftensmad…. ja da – og gerne en stor tallerken fuld…. og flere potioner

Så var der ofte eftermiddagskaffe med tilhørende kage – en kollega havde måske bagt en kage til formiddagskaffen, og selvfølgelig skulle jeg lige have snolder og kage til aftenskaffen…

Ekstra gang i motionen – Gå evt. 1 time istedet – skiftevis 1 min. almindelig gang og 1 min. hurtig gang – hvis du gør det rigtigt – så sveder du efter 1 time, det er helt sikkert.

Derudover så satte jeg mine løbe-frekvens op pr. uge. Tidligere har jeg løbet 2 gange om ugen 5-7 km. (på en god uge)….

Nu løber jeg mindst 3 gange om ugen – og jeg løber 25 km. om ugen – Jeg skal nå 100 kilometer hver måned. Det er lykkedes undtagen den måned, hvor jeg tog beslutningen om de 100 kilometer, der blev det til 98+ kilometer. Bonusinfo: Hvis jeg ikke har mit løbeur på – så tæller det ikke

Dog har jeg klokket i mit ur til intervalløb i løbeklubben, så jeg har fået længden fra en af de andre…. så ingen regler uden undtagelser!!

Frokost forslag, 3 slags ost, æg, ½ skive grov rugbrød, tun og lidt druer! Hertil et glas juice.
Frokost forslag – avokado med hytteost, blåbær, mandler, ost med hjemmelavet hybenmarmelade (som jeg har fået af en skøn veninde) – hertil kaffe !

Jeg har ikke sultet på noget tidspunkt. Avokado, hytteost og tun har ofte været en del af min frokost, ikke nødvendigvis alle tre dele hver gang.

En gang om ugen spiste jeg lige det, jeg havde lyst til. En hel dag, hvor jeg slet ikke tænkte på, hvor meget jeg spiste eller om der var pasta, brød eller ris til maden.

Aftensmad på en slankeaften- brød til dem som ikke kan undvære det!! – hakke-johnnys med bløde løg – og så Madsens salat: letkogte grønne bønner, stegte bacontern og fetaost. (kan serveres både kold og varm)

Jeg sagde vist, at det var nemt….det er det, hvis “you put your mind to it”. Det er det, jeg har gjort. OG jeg fortsætter med at leve i den retning. Det vil sige, jeg holder mig IKKE fra hvidt brød, pasta, ris, kartofler… og heller ikke sukker…. Her i december er der blevet indtaget en del finskbrød og alle de andre mange skønne julekager!!

Da jeg erhvervede denne smukke gamle kagedåse – fortalte kvinden, som solgte mig den, at hendes mor hver jul havde bagt 4 slags småkager. Jeg aldrig før set denne indretning i en kagedåse. Derfor er min tradition nu, at jeg skal bage 4 slags julesmåkager til min familie (og dem som kommer forbi til hygge-kaffe) – Forstår ikke hun kunne nænne at skille sig af med, men jeg er SÅ glad for den!! Tak for det kære ukendte loppe-sælgende-kvinde-i-Holstebro!!

Hav en fantastisk dag derude!!

Skribent og fotoentusiast
Marianne Bech Nørgaard