Tab dig….

Den anden dag så jeg en overskrift et sted: “Lægernes 20 gode råd for at tabe sig”… eller noget i den retning. Jeg tænker umiddelbart, der er kun to gode råd: Spis mindre og motioner mere.

Det er enkelt og ikke raketvidenskab. Dermed ikke sagt, at det er nemt. Nej, intet er så nemt, som det lyder. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at stortset alle udmærket ved, hvad de skal gøre for at tabe sig. De ved i bund og grund godt, hvad er der er sundt og mindre sundt. Det er noget helt andet, der skal til! Vi skal finde ud af, hvordan du bliver motiveret, eller hvordan du kan motivere andre – og ikke mindst hvordan man kan blive ved med at holde sig på den mængde indtag, du kan skovle ind i munden uden at tage på – og tage mere på.

Her er det mysteriet opstår, for hvad der er motiverende for nogen, er det ikke for andre. Min motivation kom efter en ferie med familien hos vores rigtige gode venner. Normalt er det mig, som tager alle billederne (derfor er jeg sjældent selv med på ferie-fotos) – Nu er min søde og dejlige veninde udstyret med et stort foto-behov, som jeg synes vældig godt om – for så tager hun ofte billeder af noget af det, jeg ikke nåede at tage!!

I flere tilfælde under denne ferie var der faktisk en del, jeg godt kunne have undværet!! – For pokker – Hvem var den tykke kone, som havde sneget sig ind på min families feriefotos??!! – Det var slet ikke sådan jeg så mig selv (og jeg har spejle)!! – Vi kom hjem en lørdag, og mandag startede min kur. Jeg vejede mig ikke og efter en uge stod jeg på vægten. Meget positiv var jeg, for jeg kunne mærke jeg havde tabt mig. Vægten fortalte mig at jeg vejede 1,3 kilo MERE end jeg troede, jeg vejede……

Jeg blev ikke slået ud – selvom min husbond opmuntrende fortalte mig – Det er da bare, fordi du har vejet endnu mere før!! – Jeg tabte mig iflg. vægten 2 kilo den første uge og så var min motivation endnu større for at fortsætte. Jeg er ikke sikker på, at det havde været det samme, hvis jeg havde tabt 200 gram, som jeg førhen har tabt på en uges kur. Nu har jeg holdt mit vægttab i 1 1/2  år, og jeg er obs på, når vægtnålen rykker til den forkerte side.

Den anden dag talte jeg med en kvinde, som altid har døjet med vægten – op og ned igen – Hun fortalte, at som barn, når hendes mor venligt og bedende øjne sagde: Du skal nok ikke spise mere….  Bare gjorde hende endnu mere umotiveret og fik hende til at tage en ekstra portion. Så selvom vi prøver at guide andre med vægtproblemer, så er det bare “en varm kartoffel”.

Jeg tror samtlige af dem, som jeg har talt med, som har eller har haft vægtproblemer ( i form af for mange kilo på kadaveret) fortalte mig, at det i det hele taget var belastende at familie og venner kommenterede på hvad, hvor meget eller hvornår de spiste. De vidste jo godt, den var gal og var slet ikke modtagelig for velmente ord eller den hjælp familien synes det bidrog med.

Det er ikke bare måden eller hvad vi siger omkring mad, vægt og motion. Det er bare svært at tabe sig, for den som bærer byrden. Jeg er meget mere interesseret i hvad du og jeg kan gøre for at få motivationen og ikke mindst give andre “blod på tanden”. Det er rigtig hård nød at knække, så finder du nøddeknækkeren, så giv mig gerne et praj af de store.