Nytårsforsæt eller fortsæt hvert nytår

Da jeg åbnede avisen i dag – her lige over midten af januar, var jeg spændt på, hvor meget ”nyhed” der stadig ville være i kur, rygestop og andre nytårsfortsættere. Egentlig forventede jeg lidt, at det var glemt og dagligdagen havde taget over.

2014’s dårlige vaner havde ikke holdt sit indtog. Der var selvfølgelig det med at tabe sig. Og som overskriften sagde: Glem nytårsfortsætterne og sæt høje mål i stedet. – Det var Viborg’s borgmester Søren Pape, som havde tabt 24 kilo på 4 måneder.  Det, synes jeg nok lige, er voldsom nok. I alle tilfælde var det flot, og han havde holdt det i et år. Ja, altså næsten han havde tabt et kilo mere.

Jeg har selv brugt det sidste halve år på at ændre min indtagelse af madmængder. Ja, for mig er det ikke en livsstil, for egentlig har jeg ikke spist vildt usundt, men jeg har bare spist alt for meget. ”Nej tak” fandtes ikke min ordbog, slet ikke hvis nogen tilbød is, kager eller slik. Det gælder for den sags skyld også mad, selvom det var kort tid siden, at jeg havde spist sidst.

Nu spiser jeg faktisk flere måltider end tidligere, men der er knap så meget trængsel på tallerkenen som tidligere, og jeg tager ikke 3 eller 4 portioner mere. Madspild er simpelthen svært for mig, jeg vil hellere spise resten af maden end at smide den ud. En dag om ugen jeg spiser lige så meget, som jeg kan komme i nærheden af.

En ”hemmelighed” i min nye livsstil er, at jeg spiser for eksempel nødder, bacon, fløde og ost i flere afskygninger. Til gengæld har næsten jeg givet afkald på ris, pasta og hvidt brød. Jeg er dog ikke fanatiker, og i det hele taget spiser jeg bare mindre mængder. For jeg spiser altså chips, småkager og store kager – bare ikke så store mængder som før. Nu skal jeg bare holde vægten.  Det er så mit nytårsfortsæt.

Jeg bliver også lige nødt til at runde det, at vi danskere gerne vil betale for at køre på vejene. Jeg synes, at det i orden, hvis man gør noget i stil med det de gør i Schweiz og Østrig. Alle, der kører bil i Danmark, skal købe et mærkat til X-antal kroner for at køre på danske veje i et år. Og når der alligevel er nogen, som skal checke det ved grænserne, så kan de holde øje med andre ting ved samme lejlighed.

Udgivet 16. januar 2014 – Midtjyllands Avis