Medalje-håb….

Først stort til lykke til Erna Petersen med Dronningens Fortjenstmedalje. Det var også en fornøjelse at sidde i Kjellerup Gymnastik Forenings bestyrelse sammen med hende. Hun er en lattermild, arbejdsom og ansvarsfuld person. Vi havde stor glæde af Erna som sekretær i bestyrelsen.

Hurra for Silkeborg Kommune’s nye toner. Dog vil jeg stadig nævne Silkeborgs første mandlige hjemmehjælper Kai Rasmussen, som gør det muligt for Erna at trykke Dronningens hånd. Det er simpelthen for ringe, at Silkeborg kommune ikke sørger for, at alle som har været ansat i 40 år får mulighed for at få denne fortjenstmedalje.

Som man kan læse i avisen, er der mange unge kvinder som tager til storbyerne for at tage uddannelse, det er mindre populært at blive SOSU assistent som Erna i lokalområdet. I 69 af de 98 danske kommuner er der mindst 10 procent flere mænd end kvinder. Ja, tingene ændrer sig – I gamle dage tog mændene til byerne for at arbejde. Kvinderne blev hjemme ved børnene og gryderne.

 

Derudover er der også blevet flere singler i Danmark – OG kvindernes levealder er faldet. Set i dagens lys håber jeg ikke, at søgningen blandt kvinder efter høje uddannelser i storbyerne er en faktorerne, som er med til at nedsætte deres levealder.

Dermed ikke sagt at det egentlig er den store lykke ved at blive gammel i dag, hvis altså ikke man er ved sine fulde fem og ikke fejler noget alvorligt udover diverse ømme og trætte lemmer. I mit daglige job ser jeg i hvert fald nogen gange medaljens bagside ved at blive gammel.

 

Samtidig oplever jeg også ønsket om at forlade denne verden med værdighed. Netop, at kunne sige farvel til livet uden at skulle have kroppen fyldt med smerte. Så er det dem, som bestemmer sig til at sige farvel, fordi de ikke orker flere smerter. Hvilken ro de finder ved deres beslutning, og de efterladte bliver ikke i samme grad påført den samme smerte og den dårlige samvittighed ved at sige farvel.

En mand fortalte mig en skøn historie, om hans kone en aften følte sig dårlig og frøs. Hun bad om at ligge under hans varme dyne. De lå og holdt om hinanden, imens de kiggede hinanden i øjnene. Så sagde hun: ” så kan jeg godt dø i nat” – Manden protestede, han kunne ikke undvære hende. De holdt om hinanden og kort efter sov hun ind.