Rød morgen

Efterår er æbletid

Det er ikke, fordi jeg er et efterårsmenneske. Selvom jeg godt kan lide farver, så gør kulden, at jeg ikke kan imponeres over, hvordan træerne skifter farve. Det, som er dejligt ved efteråret, er alle disse dejlige æbler, som der kan laves kager, marmelade og ja endda juice af.

Og i avisen kan man læse om museet Gl. Rye Mølle inviterer på æblecider og æblechips, samtidig med at man kan lære noget om lokale æblesorter. Det allerbedste er næsten, at man kan medbringe sine egne æbler og få presset til juice. Nu har jeg ikke selv så mange æbler på mit lille træ, så måske jeg skulle tage på et rask lille æblerov hos min veninde.
Det er i øvrigt kun på søndag, der er mulighed for at opleve levende museum med blandt andet udendørs bageovn, bage pandekager og få presset sin egen juice. Til gengæld så har museet åbent hele efterårsferien.

Den hjemløse Kåre Steinmeier dækker lidt af dagens udgifter ved at sælge de hjemløses avis ”Hus Forbi”. Jeg tror, at han af og til kigger lidt på livet’s gratis glæder. Dog har han ingen hjemmeavlet-æbler at tage med til Gl. Rye og få presset til juice.
I anledning af ”Hus Forbi”s 20’års jubilæum har de anbragt en simpel overdækning på udvalgte bænke med teksten ”Find shelter her”. Den indbydelse har Kåre taget og tilbragt natten der. Selvom hans skæbne i hvert fald som den er nu og har været i seks – syv år ikke er ønskelig for de fleste. Vil jeg alligevel opfordre folk, til at tage plads på en bænk på torvet, eller hvor de nu er placeret i byen og kigge på de mennesker, som kommer forbi.
Indrømmet det er længe siden, jeg selv har gjort det. Tag et stop – lige som Heinrich Birk Johansen beskriver i sit læserbrev omkring togbommene. Vi glemmer ”at være”, at trække vejret og bare være i sit eget selskab. Heinrich har fat i noget, når han skriver, at netop fravær af nærvær er en samfundsmæssig bombe under vores samfund.

I øvrigt er der mange andre vejstrækninger og kryds, der burde få mere opmærksomhed, hvis det er samfundsmæssige kroner, vi skal tænke på, der spildes ved at holde og vente. Ved togoverskæringen er der i det mindste et formål med at sidde at vente.
Næste gang vil jeg nyde mit æble, imens jeg venter på at toget kommer.

Æbler af egen avl!!!

Æbler af egen avl!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rød morgen